Nordfyns Bank ramte lidt under midten af prognosespænd

Nordfyns Bank kom ud af 2024 med et overskud før skat på 117,3 mio. kr., og banken ramte dermed lidt under midtpunktet af det senest udmeldte forventningsinterval på 110-130 mio. kr. før skat.
Banken lagde i starten af året ud med forventninger om et overskud på 70-100 mio. kr., men prognosen blev løftet i oktober efter en stærk udvikling frem til da.
- Det bedre resultat end oprindeligt forventet er drevet af større indtjening, højere kursreguleringer samt et lavere nedskrivningsbehov end oprindeligt forventet, men samtidigt har omkostningerne også været højere end forventet, skriver Nordfyns Bank.
I 2023 var overskuddet før skat på rekordhøje 143,4 mio. kr.
For 2025 har Nordfyns Bank spillet ud med forventninger om et resultat før skat i niveauet 55-85 mio. kr. Med andre ord ventes et noget lavere resultat end i 2024.
- Det er forventningen, at renteniveauet vil falde henover 2025 og presse indtjeningen på rentemarginalen. På den baggrund forventer koncernen derfor et fald i netto renteindtægterne i 2025 sammenlignet med 2024, skriver Nordfyns Bank.
Bankens bestyrelse indstiller i øvrigt et udbytte for 2024 på 13 kr. per aktie. Året før var udbyttet på 17 kr.
Tabel for Nordfyns Banks årsregnskab for 2024:
Mio. kr. | FY 2024 | FY 2023 |
Nettorente- og gebyrindtægter | 271,0 | 269,6 |
Basisindtjening | 75,4 | 99,6 |
Kursreguleringer | 31,2 | 38,3 |
Nedskrivninger på udlån | -10,7 | -5,4 |
Resultat før skat | 117,3 | 143,4 |
Nettoresultat | 83,0 | 110,3 |
Udbytte pr. aktie (kr.) | 13 | 17 |
Nordfyns Banks forventninger til 2025:
Mio. kr. | Ved FY 2024 | 12. december 2024 |
Resultat før skat | 55-85 | 55-85 |
.\\˙ MarketWire
Tags: Report❯ Shares❯ main text❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1178
- næste ›