Jyske Bank igangsætter aktietilbagekøbsprogram

Udgivet den 26-02-2025  |  kl. 06:38  |  

Bestyrelsen i Jyske Bank A/S (Jyske Bank) har besluttet at udnytte bemyndigelsen til at erhverve egne aktier givet på generalforsamlingen den 21. marts 2024. Aktietilbagekøbsprogrammet omfatter aktier for en maksimal værdi af 2,25 mia. kr.

Programmet løber i perioden fra og med den 26. februar 2025 til senest den 31. januar 2026 efter bestemmelserne i EU's markedsmisbrugsforordning, EU forordning nr. 596/2014 af 16. april 2014.

Betingelser for aktietilbagekøbsprogrammet

Formålet med programmet er en nedsættelse af aktiekapitalen i Jyske Bank. Jyske Bank skal antage en finansiel rådgiver, som uafhængigt af og uden indflydelse fra Jyske Bank træffer sine handelsbeslutninger og eksekverer købene inden for de offentliggjorte rammer. Jyske Bank har udpeget Goldman Sachs som finansiel rådgiver og lead manager for programmet. Købene må ikke ske til en aktiekurs, der overstiger den højeste af (i) aktiekursen på den senest uafhængige handel og (ii) den højeste foreliggende uafhængige tilbudskurs på Nasdaq Copenhagen på handelstidspunktet. Det maksimale antal aktier, der kan købes på én enkelt handelsdag, vil svare til 25% af den gennemsnitlige daglige handelsvolumen i aktierne i løbet af de 20 forudgående dage på Nasdaq Copenhagen. Jyske Bank vil ugentligt offentliggøre en separat meddelelse til Nasdaq Copenhagen og oplyse den samlede mængde af købte aktier samt den vægtede gennemsnitskurs pr. dag og pr. markedsplads.

Venlig hilsen  
Jyske Bank

Kontakt: Birger Krøgh Nielsen, CFO, tlf. +45 89 89 64 44.

Vedhæftet fil

Aktietilbagekøbsprogram 20250226

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

14:36 Tesla-salg styrtdykker i Skandinavien
14:32 USA/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på kryptoaktier
13:39 Europa/aktier: Flyvende forsvarsaktier trækker Stoxx 600 mod rekord
12:38 Novo er faldet nok ifølge Goldman Sachs: Kursen er et godt startpunkt for nye investorer
11:53 Obligationer/middag: Rentestigning efter højere end ventet inflation
11:38 Aktier/middag: Gubra er flyvende på grøn aktiedag
11:26 Økonom: Faldende europæisk inflation giver klar forventning om rentesænkning
10:43 Novos vækstudsigter tegner mindre lovende end tidligere vurderer børshus
10:10 Gubras topchef om milliardaftale: Da de rigtige vilkår lå på bordet slog vi til
09:54 RBC ser klart potentiale i Coloplast og løfter anbefaling til positivt terræn
09:40 Europæiske forsvarsaktier brager i vejret efter weekendens Ukraine-topmøde
09:15 Aktier/åbning: Gubra lægger en fjerdedel til værdien efter milliardaftale
09:09 Torm får snittet kursmålet til hos Pareto inden regnskab
09:01 Obligationer/åbning: Renterne vender rundt og stiger fra start i positivt marked
08:50 Råvarer: Oliepriserne stiger - kinesisk produktionsdata øger optimismen
08:46 Europæiske forsvarsaktier banker i vejret inden åbningen
08:35 Aktier/tendens: Gubra i fokus med milliardaftale - mulig fredsaftale i Ukraine giver håb
08:22 Gubra kan være på vej mod stor kursstigning efter gigantaftale med Abbvie
08:14 Coloplast får løftet anbefalingen til positivt territorium hos RBC
07:54 Gubra indgår aftale til 2,5 mia. kr: Skal udvikle nyt fedmemiddel