RBC skærer 6 pct. af 2025-målet for S&P 500 - ser stadig plus på 10 pct. herfra
Strategerne hos RBC ser svagere udsigter for den økonomiske vækst i USA i år og sænker på den baggrund sit mål for S&P 500-indekset i år med 6 pct. til 6200 fra 6600.
Det skriver Bloomberg News.
Det nye estimat medregner et fald i RBC's bud på bruttonationalproduktet (BNP) i USA i år.
- Historisk set har et fald i den økonomiske vækst alene været en stor modvind for aktiemarkedet at overvinde, skriver RBC's strateger blandt andet, refererer Bloomberg News.
Selv det nye og lavere mål indikerer dog fortsat stort potentiale for det brede amerikanske aktiemarked i år. Fredag lukkede S&P 500-indekset således i 5638,94 efter en stigning på 2,1 pct.
Dermed indikerer målet på 6200 fra RBC en stigning på omkring 10 pct. resten af året.
.\\˙ MarketWire
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1177
- næste ›