Store banker stormer frem i imageundersøgelse

Udgivet den 17-03-2025  |  kl. 13:16  |  
Arkiv: Foto

De store banker er gået mest frem i årets imageundersøgelse fra konsulenthuset Voxmeter, skriver Finans. Top tre i imageundersøgelsen udgøres dog af Ringkjøbing Landbobank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank i nævnte rækkefølge.

Men ser man på, hvilke banker der er gået mest frem i undersøgelsen sammenlignet med året før, er det storbankerne Danske Bank, Nordea og Jyske Bank.

- Når der er uro rundt om i verden, bliver danskerne nervøse for, hvad det indebærer for Danmark, deres arbejde og privatøkonomi, og så søger de mod det sikre, og de store banker bliver opfattet som værende sikre, siger Christian Stjer, administrerende direktør i Voxmeter, ifølge Finans.

Link til originalartikel: https://finans.dk/finans/ECE17987305/efter-aartiers-krise-danske-banks-i...

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯