Amerikansk detailsalg skuffer igen

Udgivet den 17-03-2025  |  kl. 13:34  |  

Detailsalget i USA udviklede sig svagere end forudset i februar.

Også i januar skuffede salget i butikkerne.

I februar steg salget med beskedne 0,2 pct. på månedsbasis, mens økonomer ifølge Bloomberg News ventede en stigning på 0,6 pct. i forhold til måneden før.

Det viser data fra U.S. Census Bureau mandag eftermiddag.

Tager man bil- og benzinsalget ud, var der en vækst i detailsalget på 0,5 pct. i februar, hvilket til gengæld var bedre end ventet. Analytikerne havde sat næsen op efter en fremgang på 0,4 pct.

Det samlede tal for detailsalget i januar er i øvrige justeret til et fald på 1,2 pct. fra et tidligere opgjort fald på 0,9 pct.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  macro❯  USA❯