BG Bank udpeger Hans Møller-Christensen til ny direktør

Udgivet den 10-04-2000  |  kl. 10:52  |  

København--10. april--NetPosten--Bestyrelserne for henholdsvis BG Bank og Realkredit Danmark har mandag ansat administrerende direktører for selskaberne. Bestyrelsen for BG Bank har ansat administrerende direktør Hans Møller-Christensen til administrerende direktør for BG Bank. Dermed blev Bjarne Wind, der hidtil har været konstitueret som direktør vraget. Bestyrelsen for Realkredit Danmark har udpeget viceadministrerende direktør Sven Holm til administrerende direktør for Realkredit Danmark.

Bestyrelsen for Kapital Holding har dog udpeget konstitueret administrerende direktør Bjarne Wind til koncerndirektør i Kapital Holding. Samtidig er koncerndirektionen fastlagt, idet de administrerende direktører for Realkredit Danmark og BG Bank indtræder i koncerndirektionen, der herefter består af: Koncernchef Kjeld Jørgensen, koncerndirektør Bjarne Wind, administrerende direktør Sven Holm, Realkredit Danmark, og administrerende direktør Hans Møller-Christensen, BG Bank.

Gennemførelsen af den fastlagte stramme 3-årsplan for økonomiske forbedringer på i alt 700 mio. kr., herunder gennemførelsen af de forestående betydelige IT-omlægninger, nødvendiggør et betydeligt ledelsesfokus i moderselskabet. På den baggrund er det valgt at supplere koncerndirektionen med en koncerndirektør, der tillige er stedfortræder for koncernchefen. Det var således ellers planen, at der kun var plads til 3 i direktionen, men den er altså nu udvidet til 4, hvilket giver plads til Bjarne Wind.

Hans Møller-Christensen, 51 år, bankuddannet, HD i finansiering og kreditvæsen, kommer fra en stilling som administrerende direktør for Nykredit Bank. Han har tidligere været medlem af direktionen for Jyske Bank og har i en årrække beklædt ledende poster i Bank of America. Hans Møller-Christensens tiltrædelse som administrerende direktør vil blive søgt gennemført snarest.

Sven Holm, 53 år, bankuddannet, HD i finansiering og kreditvæsen, har hidtil været viceadministrerende direktør for Realkredit Danmark.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

12:14 Nordnet ramt af sikkerhedslæk - aktien falder
12:01 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod nyt fra Powell
11:39 Guldprisen skyder i vejret: Handlere søger ly for Trumps tolduvejr
11:37 Aktier/middag: Mærsk holder markedet i status quo trods fald i Novo og Demant
11:24 Investeringsplatform i voldsom stigning i værdi og kundetilvækst
11:21 Demant sænkes hos amerikansk børshus: Stigende konkurrence og svag start på 2025 bag negativ anbefaling
10:10 Nasdaq vil ære ofre for svensk skoleskyderi
10:08 Netcompanys dækning hos Danske Bank suspenderes under køb af SDC
09:36 Von der Leyen vil svare igen på Trumps told på stål og aluminium
09:35 Novo Nordisk ramt af usikkerhed: Meget er uvist om Trumps toldtrussel siger Sydbank
09:23 Carlsberg får løftet kursmålet til 800 kr. fra 750 kr. hos Kepler
09:21 Aktier/åbning: Novonesis i behersket fremgang efter opkøb i stille C25-åbning
08:53 Genmabs anbefaling hæves til "neutral", med kursmålel sænkes hos BNP Paribas
08:43 Obligationer/åbning: Rentehop fra start inden Fed-chef kommer i skudlinjen
08:34 Firstfarms modtager købsbud fra Heartland-selskab med henblik på afnotering
08:26 Aktier/tendens: Novonesis i fokus med opkøb inden ventet rød åbning
08:12 Finsk Unibrew-rival leverede tocifret vækst i strategiår
08:01 Gucci-ejers salg svandt kraftigt ind i fjerde kvartal
07:45 ECB's Kazaks: Forhandlinger mellem EU og USA kan afbøde toldkrig
07:16 Novonesis køber schweizisk partner ud af enzymsamarbejde for 11 mia. kr.