Sydbank: Ventet fald i dansk arbejdsløshed - kritisk ØMU-debat
De danske arbejdsløshedstal for september, der offentliggøres torsdag kl. 09.30, ventes at vise en fortsættelse af de seneste måneders trend. Sydbank venter et fald i arbejdsløsheden på 4.000 personer til 245.000 personer, hvorved arbejdsløshedsprocenten falder til 8,7 pct. fra 8,9 pct.
Hovedargumenterne herfor er:
1. Orlovsaktiviteten ventes at normalisere sig efter sommerferien
2. Den økonomiske fremgang ventes at stimulere en fortsat fremgang i beskæftigelsen
De overraskende rentenedsættelser i Italien og Sverige har allerede medført - sammen med USD svækkelsen - en mindre svækkelse af de europiske valutaer over for DEM. Det er Sydbanks opfattelse, at denne svækkelse enten vil fortsætte eller, at det giver sig udslag i en udvidelse af såvel de korte som de lange rentespænd i den kommende periode. Dertil kommer, at Sydbank venter, at markederne i de kommende uger igen vil begynde at fokusere på de negative sider ved ØMU-debatten og på hvilke lander der overhovedet bliver i stand til at leve op til adgangskravene.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›