Gallup: Forbrugerforventningsindeks, september: 162 (165)
København--13. september--NetPosten--Den danske forbrugeroptimisme befinder sig fortsat på et højt niveau, selv om afstemningen om ØMU nærmer sig.
Gallup-instituttets forbrugerforventningsindeks for september viser et fald på 3 point til 162 fra 165 i august, men indekset befinder sig stadig på samme høje niveau som i juni og juli.
Nu-indekset viser en stigning på 4 point fra august, hvilket afspejler, at forbrugernes vurdering af den økonomiske situation er blevet mere positiv den seneste måned.
Det privatøkonomiske indeks er samtidig steget med 7 point til 176 og ligger på det højeste niveau i år, viser statistikken.
Inden for hvert af de øvrige underindeks er der til gengæld sket et lille fald i september. Forventningsindekset er faldet med 7 point, erhvervsindekset med 3 point og jobindekset med 10 point.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›