Ny forskningsstrategi på det sociale område
København--10. januar--NetPosten--Socialminister Henrik Dam Kristensen (S) og forskningsminister Birte Weiss (S) har bedt et udvalg bestående af forskere om at komme med forslag til en national delstrategi for velfærdsforskning med fokus på det sociale område. Udvalget er nu færdig med rapporten.
Rapporten viser, at knap halvdelen af de samlede offentlige udgifter, svarende til 273 mia. kr., bruges på sociale velfærdsmæssige foranstaltninger. Modsat bruges der kun mellem 200-300 mio. kr. om året til forskning på området, hvilket svarer til mindre end en halv procent af forskningsudgifterne.
- Viden på det sociale område er utrolig vigtigt, hvis vi vil sikre den bedste løsning på problemerne. Hvis forskningen på det sociale område ikke er tilstrækkelig, betyder det, at vi ikke ved nok om, hvad vi får for de mange offentlige skattekroner. Men vi skal også sikre, at pengene bliver brugt, så de gavner, der hvor behovene er størst. Det kræver både viden om metoder i socialpolitikken, men også viden om, hvordan de sociale problemer udvikler sig i fremtiden. Det skal vi sikre ved at lave en ny forskningsstrategi på området siger socialminister Henrik Dam Kristensen.
Socialministeren vil nu sende rapporten til gorskningsministeren og bede om, at der bliver nedsat et embedsmandsudvalg, som, på baggrund af rapporten, skal fremlægge en strategi for fremtidens velfærdsforskning for Regeringens Forskningsudvalg.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›