AKTIER - Lavere men behersket fald, fokus på Novo, Novozymes og APM
Det danske KFX-indeks ligger til middag i indeks 312,21, hvilket er beskedne 1,36 point (0,4 pct.) lavere. Indekset holdes op af Novozymes og A.P. Møller. Det øvrige Europa ligger i rødt og med væsentligt større fald end der ses på den danske børs. Primært er det IT, Tele og transport, der ligger lavere.
- Markedet afventer regnskab fra Novo og Cisco og før vi får regnskaberne, får vi ikke en retning på markedet, siger en aktiehandler til NetPosten. Indtil da vil der nok være en fortsat sivende tendens.
De amerikanske futures indikeres på Frankfurt-børsen en smule lavere. BASF faldt efter at have offentliggjort et resultat for andet kvartal, der var 15 pct. lavere og selskabet falder med 2,6 pct. ved middagstid.
A.P. Møller selskaberne stiger, efter at Danske Securities har udsendt en analyse af selskabet, der vurderer, at D/S 1912 og D/S Svendborg er ca. 30 pct. undervurderet. Det får selskaberne til i dagens ellers negative marked at stige med henholdsvis 1.000 kr. (1,5 pct.) til kurs 68.500 og 2.000 kr. (2,3 pct.) til kurs 90.700.
Novo Nordisk handles inden dagens regnskab 6 kr. (1,6 pct.) lavere i kurs 380, hvorimod Novozymes handles op med 3 kr. (1,7 pct.) til kurs 176,5 inden morgendagens offentliggørelse af halvårsregnskab.
I sidepapirerne fortsætter Pharmexa (tidl. M&E Biotek) stigninger oventpå de postitive forsøgsresultater omkring vaccine mod blandt andet brystkræft. Selskabet stiger til middag med 8 kr. (5 pct.) til kurs 168.
2M Invest falder med 2 kr. (2,8 pct.) til kurs 70
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1180
- næste ›