Tjekkiet overvejer at udsætte salg af Radiokomunikace til TDC / Deutsche Bank
Den tjekkiske regering overvejer at udsætte salget af 51 pct. af Ceske Radiokomunikace, landets andet største telekommunikationsselskab, til et konsortium bestående af danske TDC og Deutsche Bank, skriver Bloomberg News.
Ministeriet vil muligvis afvise salget af Radiokomunikace til den dansk-tyske gruppe, fordi de nuværende betingelser for salg er dårlige, og man risikerer at køberne sælger aktiver og "stripper" selskaberne.
TDC's interesse ligger i de resterende 50 pct. aktier i Contactel, der er et joint-venture med Radiokomunikace, mens Deutsche Bank ønsker at købe de 39 pct. ejerandel i det andet største tjekkiske mobilselskab Radiomal.
Konsortiet har budt mindst 300 mio. USD for regeringens 51 pct. ejerandel efter regeringen har bedt dem forbedre deres tidligere bud.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›