ISS køber otte selskaber med samlet salg på 136 mio kr

Udgivet den 21-12-2001  |  kl. 13:21  |  

Rengørings- og servicekoncernen ISS har købt otte virksomheder med en samlet årlig omsætning på 136 mio. kr. Alle virksomhedskøbene ventes at bidrage positivt til ISS koncernens EVA (Economic Value Added).

De otte selskaber er beliggende i Sverige, Storbritannien, Norge og Østrig.

ISS CarePartner har erhvervet Elisabeth Sjukhuset i Uppsala, Sverige. Elisabeth Sjukhuset er et privat hospital specialiseret inden for ryg- og øreoperationer, ortopædkirurgi samt kosmetiske operationer. Selskabet har 50 medarbejdere og en årlig omsætning på ca. DKK 34 mio. Med erhvervelsen styrker ISS CarePartner positionen uden for Stockholmsområdet.

Med erhvervelsen af selskaberne Ark & General og Electromec er ISS Damage Control nu etableret i Storbritannien. Selskaberne har specialiseret sig i planlægningsværktøjer til skadesminimering og genopretning af bygninger og maskiner i forbindelse med brand- og vandskader. Ark & General, beliggende i midt-England, har 60 medarbejdere og en årlig omsætning på ca. DKK 29 mio. Electromec, beliggende i det nordlige England, har 28 medarbejdere og en årlig omsætning på ca. DKK 8 mio.

Inden for Damage Control har ISS i Norge erhvervet aktiviteterne i VMT Skade, et selskab der udbyder skadesservice i midt-Norge. Selskabet har 7 medarbejdere og en årlig omsætning på ca. DKK 4 mio.

I Storbritannien har ISS erhvervet to Facility Services selskaber. Landford Cleaning Services leverer rengøringsservice i Aberdeen i den nordlige del af Skotland. Selskabet har 225 medarbejdere og en årlig omsætning på ca. DKK 13 mio. Bourne Contract Support Services er et rengøringsselskab hjemmehørende i regionerne East Midland og East Anglia i England. Selskabet har 354 medarbejdere og en årlig omsætning på ca. DKK 24 mio.

I Norge har ISS erhvervet 51% af aktierne i Raufoss Beredskap, et selskab der leverer Facility Services til lejere i Raufoss Industri Park. Selskabet har 18 medarbejdere og en årlig omsætning på ca. DKK 11 mio.

I Østrig har ISS erhvervet Huber Reinigungs GmbH, et selskab der leverer Facility Services. Selskabet har 128 medarbejdere og en årlig omsætning på ca. DKK 13 mio.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:52 Genmab nærmer sig vigtig afgørelse: Det er fifty-fifty mener Jyske Bank
11:46 Pandora i Davos: Vores sølvcharm har samme klimaaftryk som en caffe latte
11:42 Obligationer/middag: Små rentefald i Europa efter Trumps indsættelse
11:26 Aktier/middag: Ørsted styrtdykker efter chok fra USA mens Novo tager lille revanche
11:04 Tyskland: ZEW-tilliden skuffer på forventningerne
11:03 ECB's Villeroy ser rentenedsættelser ved hvert møde som sandsynligt
10:51 Møns Bank spår stor tilbagegang i overskuddet i 2025
10:09 Ørsteds problemer i USA skyldes et nyt marked og ny forsyningskæde ifølge topchef
09:48 Trumps told kan få inflationen til at buldre tilbage: "Konsekvenserne kan blive voldsomme"
09:37 Norsk oliefond foreslår at droppe kvartalsregnskaber
09:11 Aktier/åbning: Ørsted og Vestas falder tungt fra start mens Novo revancherer sig
08:48 Obligationer/åbning: Små rentefald i Europa efter Trumps indsættelse
08:40 Studie: Vægttabsmidler fra blandt andet Novo kan bremse afhængighed af alkohol og cannabis
08:35 Ørsted indikeres 9 pct. lavere på Tradegate-børsen efter nye milliardnedskrivninger
08:16 Aktier/tendens: Ørsted i fokus efter nye nedskrivninger i ventet uroligt marked
08:03 Ørsted kan komme under anseligt kurspres efter fortsat amerikansk mareridt spår Sydbank
07:49 Ørsted kan komme under anseligt kurspres efter fortsat amerikansk mareridt spår Sydbank
07:21 Råvarer: Oliepriserne retter sig efter Trumps udtalelser
07:00 Obligationer/tendens: Rentefald i vente efter Trumps indsættelse
06:49 Mærsks konkurrenter i Asien i overvejende fremgang tirsdag