Fortsat stigning for konkurser og tvangsauktioner
Antallet af konkurser og tvangsauktioner er fortsat stigende, oplyste Danmarks Statistik onsdag.
Antallet af kundgjorte tvangsauktioner er steget 13 pct. fra juli-september til oktober-december. Det viser det sæsonkorrigerede tremåneders glidende gennemsnit. Antallet af kundgjorte tvangsauktioner i december var 262. Det samlede antal tvangsauktioner for tremånedersperioden oktober-december steg 14 pct. i forhold til samme periode sidste år.
Antallet af erklærede konkurser er steget 22 pct. fra juli-september til oktober-december. Det viser det sæsonkorrigerede tremåneders glidende gennemsnit. I december blev der registreret 198 konkurserklæringer. Det samlede antal konkurser for tremånedersperioden oktober-december var 46 pct. højere end for samme periode sidste år. Efter en stor stigning i november - hvor antal konkurser for en enkelt måned var det højeste siden marts 1994 - er niveauet for december stort set det samme som for oktober.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1185
- næste ›