Årsrapport 2023: Solid fremdrift

Udgivet den 01-03-2024  |  kl. 07:16  |  

Hovedpunkter

Realiseret i 2023

Et godt år med solid fremdriftOmsætningen steg med 14% til 37.210 mio. kr. (2022: 32.637 mio. kr.)EBITDA var 2.849 mio. kr. - en stigning på 25% (2022: 2.282 mio. kr.) Cash flow fra drift var 1.777 mio. kr. (2022: 319 mio. kr.)Afkastet af den investerede kapital (ROIC) ekskl. goodwill blev på 12,8% (2022: 11,2%)2% reduktion i drivhusgasudledningen Udbyttet for regnskabsåret 2023 foreslås forhøjet til 16 kr. pr. aktie.

Forventninger til 2024

Stabilt niveau trods global usikkerhed Virksomhederne i Schouw & Co. koncernen er godt positioneret i den internationale konkurrence, med både vilje og evne til at udnytte de skiftende markedsmuligheder. Der er mange bevægelser i den globale økonomi, og der er store geopolitiske spændinger, som skaber usikkerhed, men det gode resultat forventes alligevel fastholdt i 2024 med et EBITDA på niveau med 2023.

Kort om virksomhedernes forventninger til 2024

BioMar

BioMar forventer at kunne fastholde et højt aktivitetsniveau, men skiftende markedsforhold og volatile råvarepriser kan som altid påvirke omsætningsudviklingen ganske væsentligt. BioMar forventer at kunne fastholde EBITDA på niveau med 2023, samtidig med at resultatandelen fra associerede virksomheder forventes mere normaliseret.

GPV

GPV har en forsigtig vurdering af efterspørgselsudsigterne for 1. halvår 2024, mens efterspørgslen godt kan blive styrket i 2. halvår. GPV forventer på den baggrund en væsentlig omsætningsreduktion sammenlignet med 2023. Med god styring af effektiviteten og med yderligere positive effekter fra sammenlægningen med Enics forventes det imidlertid, at EBITDA kan fastholdes på niveau med 2023.

HydraSpecma

HydraSpecma forventer at fastholde et højt aktivitetsniveau i 2024, men formentlig med en del forskydning mellem de forskellige kundesegmenter og med nogen usikkerhed om effekt af eventuelle tilpasninger i værdikæden i 1. halvår. Samlet forventer HydraSpecma omsætning og EBITDA på niveau med det realiserede i 2023.

Borg Automotive

Borg Automotive forventer god efterspørgsel efter refabrikerede produkter og positiv effekt fra styrket indsats for afsætning af handelsvarer, som samlet kan bidrage til omsætningsfremgang i 2024. Den øgede aktivitet forventes også at bidrage til et styrket EBITDA.

Fibertex Personal Care

Fibertex Personal Care forventer fortsat særdeles hård konkurrence på det asiatiske marked. Aktivitetsniveauet forventes afdæmpet, og kombineret med udsigt til hård priskonkurrence i Asien og lavere gennemsnitlige råvarepriser reduceres omsætningsforventningen i forhold til 2023. Årets EBITDA forventes væsentligt reduceret i forhold til 2023.

Fibertex Nonwovens

Fibertex Nonwovens forventer i 2024 et stigende aktivitetsniveau hen over året, blandt andet efter tilførsel af yderligere produktionskapacitet på det nordamerikanske marked. Fibertex Nonwovens forventer på den baggrund øget omsætning og markant styrket EBITDA i 2024.

Adm. direktør i Schouw & Co. Jens Bjerg Sørensen udtaler:

"Regnskabet for Schouw & Co. dækker igen i 2023 over en række rekorder. Aldrig før i koncernens mere end 145-årige historie har omsætning eller driftsindtjening været stærkere. Omsætningen er forøget med 14%, mens EBITDA er hele 25% højere end i 2022.

Den lønsomme vækst er det direkte resultat af de investeringer, som vi har foretaget igennem de senere år. Vi har sat skibe i søen, igangsat aktiviteter og udnyttet muligheder - og i 2023 har vi set en del af effekten. Der er dog fortsat kapacitetsinvesteringer, hvor investeringen mere eller mindre er gennemført, men hvor indkøring og opbygning først giver effekt på resultatet i 2024 og årene herefter.

I 2023 har vi i Schouw & Co. skabt et solidt cash flow fra driften på 1,8 mia. kr. I februar 2023 overtog vi vindmølleaktiviteterne fra svenske Ymer og har herudover færdiggjort en række større investeringer. Vi har også i 2023 udbetalt et markant udbytte til aktionærerne, og sammen med et aktietilbagekøbsprogram har vi balanceret udlodninger og investeringer til fortsat fremdrift. Derudover har vi refinansieret en betydelig del af vores gæld og har således en stærk økonomisk handlefrihed.

Når man som Schouw & Co. er fokuseret på vækst og udvikling, er det også vigtigt at påtage sig et ansvar for belastningen på miljøet. Det er derfor meget tilfredsstillende, at vi hvert år, siden vi i 2020 begyndte at registrere drivhusgasudledning, har formået at nedbringe den absolutte CO2-udledning fra virksomhederne. For 2023 udgiver vi stadig en selvstændig ESG-rapport med mange informationer om såvel aktuelle indsatser som målsætninger, men fra næste år vil årsrapporten være forandret og integrere både finansielle og ikke-finansielle informationer.

Den bærende strategi i Schouw & Co. er uændret. Vi er en ansvarlig og langsigtet ejer, der skaber vækst gennem transformation af førende industrivirksomheder. Vi tænker langsigtet og tror på, at resultater skabes gennem mennesker. Vi er aktive ejere, der både er tålmodige og krævende.

Siden 1988, hvor diversificeringen med ejerskab af virksomheder i forskellige industrier begyndte, har vi i alt haft investeringer i 12 forskellige virksomheder. I dag ejer vi seks stærke B2B-virksomheder, der alle er velinvesterede med en solid strategisk platform og potentiale til fortsat lønsom vækst. Ejerskabet har altid været formet af en "bedste ejer"-filosofi, hvor vi, så længe vi kan foretage attraktive investeringer i transformation og udvikling, vil fortsætte med at gøre det.

2024 bliver igen et begivenhedsrigt år. Der er mange bevægelser i den globale økonomi, der er store geopolitiske spændinger, og ikke mindst er der teknologi og digitalisering, som forandrer mange ting for både virksomheder og forbrugere. I Schouw & Co. er vi velforberedte. Vi har handlingsplaner klar og kan tilpasse os, hvis der sker væsentlige forandringer. Men vi er også optimistiske, og vi er overbeviste om, at vores virksomheder kan navigere i de skiftende omstændigheder og kan udnytte de muligheder, der måtte opstå."

Aktieselskabet Schouw & Co.

Jørgen Dencker Wisborg, bestyrelsesformand
Jens Bjerg Sørensen, adm. direktør


Schouw & Co. afholder videokonference (på engelsk) for analytikere, medier, m.fl.

FREDAG DEN 1. MARTS 2024 KL. 10:30.

Deltagere bedes benytte dette link: www.schouw.dk/cc  

Eventuelle spørgsmål bedes rettet til adm. direktør Jens Bjerg Sørensen på telefon +45 86 11 22 22.

Vedhæftede filer

Følgebrev DAN Årsrapport 2023 DAN ESG-rapport 2023 DAN SCHOUW-2023-12-31-da

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:51 Volkswagen rammes af punktstrejker
11:41 Aktier/middag: Pandora og Novo Nordisk skinner i toppen efter positive anbefalinger
10:41 ECB's cheføkonom: Renteniveauet lægger fortsat en dæmper på økonomien
10:21 Mærsk bestiller 20 nye skibe og gennemfører flådefornyelsesplan
09:45 Rockwool får løftet anbefaling til "køb" af Danske Bank efter stort dyk
09:35 Asetek indleder jagt på op til 118 mio. kr. fra salg af nye aktier
09:12 Aktier/åbning: Pandora og NKT topper og sender C25 op fra start
09:11 NKT's nye indtjeningsmål ser stærkt ud vurderer Jyske Bank
08:52 Obligationer/åbning: Renterne fortsætter ned - mulighed for stort rentehug i december
08:47 Ørsted får sænket anbefalingen til "underperform" af finanshuset BNP
08:35 NKT løfter de mellemlange finansielle ambitioner
08:19 Aktier/tendens: NKT i fokus med opjusteret langsigtet prognose i svagt negativt marked
08:17 Råvarer: Oliepriserne stiger på voksende aktivitet i Kina
07:53 Novos næste fedmemiddel kommer til at skuffe salgsmæssigt vurderer amerikansk finanshus
07:35 Novo Nordisk får hævet anbefaling til positive "outperform" af finanshuset BNP
07:26 Obligationer/tendens: Rentefald ser ud til at stoppe - investorerne afventer ISM-tal
07:25 Overraskende positiv aktivitet i fremstillingssektoren i Kina
06:41 Mærsks asiatiske konkurrenter ligger overvejende højere mandag
06:38 Asien: Bred fremgang efter opløftende tal fra den kinesiske fremstillingssektor
06:35 Valuta: Dollar ligger styrket efter nye toldtrusler fra Trump