Asien: Bred fremgang efter opløftende tal fra den kinesiske fremstillingssektor

Udgivet den 02-12-2024  |  kl. 06:38  |  

Der er fremgang på de fleste asiatiske markeder mandag morgen, efter at tal fra den kinesiske fremstillingssektor har vist sig mere positive end ventet.

Fremgangen kunne formentlig samtidig have set større ud, hvis det ikke var for Trumps seneste toldtrusler, hvor han hen over weekenden truede med at indføre 100 pct. told på varer fra Briks-landene, inklusive Kina og Indien, hvis landene skaber en ny fælles valuta.

Udmeldingerne begrænser den ellers pæne fremgang i Asien mandag, skriver Investing.com.

Hen over weekenden var der nyt fra Kina i form af PMI-tal for fremstillingsindustrien. Her viste både regeringens egne PMI-tal lørdag samt tal udgivet af Caixin tidligt mandag morgen, at aktiviteten i industrien voksede mere end ventet. Begge tal ligger lige over 50 på skalaen, som indikerer, at der er fremgang i industrien.

Shanghai Composite og CSI 300 oplever en fremgang på henholdsvis 0,9 og 0,5 pct.

Hang Seng i Hongkong ligger til et plus på 0,1 pct.

For det brede MSCI Apex 50-indeks for Asien, er der fremgang på 1 pct. med få timers handel igen på et par af regionens børser.

Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, er på vej mod en stigning på 0,6 pct., mens Topix-indekset, også i Tokyo, ligger til et plus på 1,2 pct.

Det australske ASX-200-indeks stiger med beskedne 0,1 pct. I Taiwan er Taiex-indekset i plus med 2,4 pct., og det førende indeks i Sydkorea, Kospi, stiger 0,4 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +0,6
Topix +1,2
Hongkongs Hang Seng +0,1
China Shanghai Composite +0,9
China CSI 300 +0,5
Taiwan Taiex +2,4
Sydkoreas Kospi +0,4
Indiens BSE Sensex -0,1
Singapores STI +0,5
Sydney ASX 200 +0,1

Indeksværdi klokken 06.15.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

08:52 Obligationer/åbning: Renterne fortsætter ned - mulighed for stort rentehug i december
08:47 Ørsted får sænket anbefalingen til "underperform" af finanshuset BNP
08:35 NKT løfter de mellemlange finansielle ambitioner
08:19 Aktier/tendens: NKT i fokus med opjusteret langsigtet prognose i svagt negativt marked
08:17 Råvarer: Oliepriserne stiger på voksende aktivitet i Kina
07:53 Novos næste fedmemiddel kommer til at skuffe salgsmæssigt vurderer amerikansk finanshus
07:35 Novo Nordisk får hævet anbefaling til positive "outperform" af finanshuset BNP
07:26 Obligationer/tendens: Rentefald ser ud til at stoppe - investorerne afventer ISM-tal
07:25 Overraskende positiv aktivitet i fremstillingssektoren i Kina
06:41 Mærsks asiatiske konkurrenter ligger overvejende højere mandag
06:38 Asien: Bred fremgang efter opløftende tal fra den kinesiske fremstillingssektor
06:35 Valuta: Dollar ligger styrket efter nye toldtrusler fra Trump
06:34 Ørsted får sænket kursmålet hos amerikansk storbank
06:32 USA/T-bond: Renterne faldt tungt efter rebalancering - vending mandag morgen
06:32 USA/lukning: Handlerne fejrede Thanksgiving med rekorder til Dow Jones og S&P 500
06:30 Kalender med link - mandag den 2. december
17:43 Europa/lukning: Minekoncern steg efter analytikerros i positivt marked
17:03 Fredagens aktier: Mærsk i fremgang sikrede grønt C25 - Penneo steg over 100 pct.
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa sendte renten ned
15:45 USA/åbning: Små plusser holder liv i største månedsplus siden februar