Ændring af bemyndigelse i sager om skattefri aktieombytning

Udgivet den 25-04-2001  |  kl. 12:06  |  

Ligningsrådet har bemyndiget told- og skatteregionerne henholdsvis Told- og Skattestyrelsen til at træffe afgørelse i visse sager om skattefri aktieombytning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 13. Bemyndigelsen vedrører de sager, hvor der er givet tilladelse med 3 års ejertidsvilkår, og der nu anmodes om dispensation fra vilkåret med henblik på at foretage omstruktureringer efter fusionsskatteloven i holding- eller datterselskabet eller kapitaludvidelse i datterselskabet.

I sager, hvor der ønskes foretaget en spaltning af enten holding- eller datterselskab, og der er praksis for at tillade det ansøgte, kan told- og skatteregionerne træffe afgørelse. Det er en betingelse, for at told- og skatteregionerne kan give tilladelse, at ejertidsvilkåret overføres til de ved spaltningen fremkomne holdingsselskaber, henholdsvis gælder for de ved spaltningen fremkomne datterselskaber.

I sager, hvor der ønskes foretaget en tilførsel af aktiver fra datterselskabet til et tredje selskab, kan Told- og Skattestyrelsen træffe afgørelse, såfremt der er praksis for at tillade det ansøgte. Det er en betingelse, at ejertidsvilkåret bevares.

I sager, hvor holding- eller datterselskab ønskes fusioneret med et tredje selskab, eller holding- og datterselskab fusioneres, kan Told- og Skattestyrelsen træffe afgørelse, såfremt der er praksis for at tillade det ansøgte.

Sager, hvori der ønskes foretaget en udvidelse af aktionærkredsen i datterselskabet, ved at en eller flere eksterne investorer erhverver aktier i datterselskabet ved nytegning, kan behandles af told- og skatteregionerne, såfremt der er praksis for at give tilladelse hertil.

Det er en betingelse, at det af ansøger tilkendegives, at der ikke i den resterende del af 3 års perioden vil blive foretaget kapitalnedsættelse, samt at der ikke sker ændringer i vedtægternes udbyttebestemmelser, således at holdingselskabet får hele udbyttet eller en forholdsvis større del heraf.

Er denne betingelse ikke opfyldt, behandles sagen af Told- og Skattestyrelsen.

En tilladelse skal være betinget af, at holdingselskabet bevarer majoriteten af stemmer i datterselskabet, samt at ejertidsvilkåret videreføres i den resterende del af 3 års perioden.

Udlægningen finder anvendelse for sager, hvori der ikke er truffet afgørelse den 23. januar 2001. Cirkulæret træder i kraft den 26. april 2001.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:38 Aktier/middag: Nordea trækker bankerne med op på lysegrøn dag
11:30 Cheføkonom: Fald i europæisk inflation giver grønt lys for rentenedsættelser
11:20 Unibrew bør opjustere konservative forventninger spår Danske Bank
11:01 Nordea sætter gang i nyt aktietilbagekøbsprogram efter nye beregninger er på plads
11:00 Eurozonens inflation i september revideres ned til laveste siden april 2021
10:56 Unibrew bør opjustere konservative forventninger spår Danske Bank
10:31 Nordea-topchef er komfortabel med forventninger til 2025
09:49 Novos kursmål sænkes til 1000 kr. fra 1050 kr. hos svenske SHB
09:13 Aktier/åbning: Nordea blæses frem på regnskabdag - Novonesis i fald på analysenyt
09:03 Obligationer/åbning: Renten stiger marginalt frem mod rentemøde
08:48 ECB's rentenedsættelse er så godt som sikker - Jyske Bank har fokus på centralbankchef
08:29 Taiwansk chipgigant brager forbi forventningerne
08:14 Aktier/tendens: Nordea med gode investornyheder i rampelyset - fokus rettet mod rentemøde
07:54 Nestlé nedjusterer efter turbulent periode med svag vækst
07:48 Analytiker om Nordea: Positivt med opjustering og timing af aktietilbagekøb
07:31 Råvarer: Oliepriserne stiger fra det laveste niveau i to uger
07:26 Novonesis får salgsanbefaling fra Citi - vækstmålene er for høje
06:55 Obligationer/tendens: Udsigt til let stigende renter før ECB-møde
06:46 Nordea skruer op for egenkapitalforrentningen i 2024
06:43 Asien: Blandet udvikling med fokus på kinesisk ejendomsmarked og amerikansk valg