Össur/fmd.: Produkterne skaber grundlaget ligesom i WDH

Udgivet den 06-12-2013  |  kl. 12:26  |  

Der skal være kvalitet på produkthylderne, uanset om det drejer sig høreapparater eller støtteskinner og proteser. Det tiltrækker nemlig køberne, idet brugerne af de enkelte produkter i sidste ende vil få større gavn af de kvalitetsbevidste produkter.

Det siger Niels Jacobsen, der er bestyrelsesformand i støtteskinne- og proteseproducenten Össur, i et interview med Ritzau Finans.

Udover at sidde som formand for bestyrelsen i det islandske selskab er Niels Jacobsen også administrerende direktør i William Demant Holding. Den danske producent af høreapparater arbejder ganske vist inden for en anden produktgruppe end Össur, men islændingenes bestyrelsesformand ser stadig klare ligheder mellem de to selskaber.

- Det er her, ligesom i William Demant, at det er gennem de rigtige produkter på hylderne, at man skaber grundlaget for, at de professionelle behandlere vil købe produkterne og anvende ens produkter, fordi de giver et bedre resultat for slutbrugeren, siger Niels Jacobsen og fortsætter:

- Der er ingen tvivl om, at det er vanvittig vigtigt for Össur på både protese og bracing- og supportområdet at sikre, at man har nye, innovative produkter og dermed kan gøre sig attraktiv for behandlingssystemet.

Össur kom ud af årets tredje kvartal med et nettoresultat på 13 mio. dollar, hvilket svarer til en stigning på 28 pct. i forhold til samme periode sidste år, da det lød på 10 mio. dollar. Mulighederne for yderligere vækst er bestemt tilstede, siger Niels Jacobsen, der peger på det aldrende segment som et underliggende vækstelement.

- I den vestlige verden sker der det, at i det omfang, man sælger produkter til ældre, som gerne vil have et mere aktivt liv i en længere periode, så får man selvfølgelig glæde af den vækst, der er i ældrebefolkningen i den del af verden, siger Niels Jacobsen.

Össurs bestyrelsesformand mener, at der også vil være vækst at vente i andre markeder på et senere tidspunkt, hvor gruppen af personer over 65 år vokser med omkring 2,5 pct. årligt i OECD-landene.

- Det er et underliggende vækstelement, og det er meget vigtigt for høreapparatdelen og også vigtigt for et selskab som Össur, som måske har en lidt bredere brugergruppe, end vi har i høreapparatforretningen, lyder det fra Niels Jacobsen.

I årets andet kvartal gennemførte Össur en række omkostningsreducerende initiativer, der skal være med til at holde driftsomkostningerne på et gunstigt niveau fremadrettet.

- Det er en enormt veldrevet virksomhed, som har været meget fokuseret på at øge effektiviteten og skabe vækst gennem innovation, og man har været gennem et større omkostningsreducerende program fra april i år, og det er helt tydeligt, at det slår igennem nu. Man har reduceret sin samlede kostbasis og de løbende omkostninger er blevet sænket efter planen, og det begynder at slå igennem på resultaterne, siger Niels Jacobsen og fortsætter:

- Det, at man har fået reduceret omkostningsbasen, det at man skaber organisk vækst gennem innovation, og det at man har gennemført nogle spændende opkøb i Norge og Sverige, vil gøre, at man får en større og mere lønsom forretning.

Den islandske producent af støtteskinner og proteser landede for årets tredje kvartal et EBITDA-resultat på 22,3 mio. dollar mod 18,2 mio. dollar i samme periode sidste år - svarende til en stigning på 22 pct.

/ritzau/FINANS

Dan Petersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

11:56 Obligationer/middag: Renten fortsætter nær højeste niveau i en måned
11:37 Aktier/middag: Nedslående nyt fra Kina sender Carlsberg til bunds
11:08 DSV får genoptaget dækning med købsanbefaling og løftet kursmål hos Nordea
10:52 Cheføkonom: Den danske økonomi er i behersket fremgang
10:36 Før amerikanske bankregnskaber: Udsigt til laveste indtjening fra udlån i to år
09:43 Carlsberg dratter fra åbningen efter skuffende stimulusmelding fra Kina
09:27 Aktier/åbning: Sur åbning med pres på Coloplast - Zealand løftes efter partnernyt
09:09 Zealands partner går skridtet videre med to fase 3-studier i fedtlever
08:47 Obligationer/åbning: Den tiårige rente sætter sig fra det højeste niveau i en måned
08:03 Aktier/tendens: Amerikansk storbank kan spænde ben for Coloplast i surt marked
08:02 Genmab får dækning fra Redburn med købsanbefaling og kursmål i top
07:43 Vestas-rival sikrer sig kæmpe ordre på 500 MW i Canada
07:28 Coloplast får sænket anbefalingen til "undervægt" hos Morgan Stanley
07:15 Råvarer: Oliepriserne falder på fravær af yderligere kinesiske stimuli
07:12 Vestas får sænket kursmålet til 180 kr. fra 200 kr. af Berenberg
07:11 Obligationer/tendens: Høje amerikanske renter inden aktivitetsmåling
07:09 Svitzers aktie skal falde 38 pct. mener svensk storbank.
07:01 Tryg får hævet sit kursmål til 185 kr. fra 173 kr. hos ABG
06:49 Asien: Ekstreme kursudsving i Shanghai og Hongkong efter festuge med bulder og brag
06:35 Schweizisk storbank på linje med Federal Reserves prognose for 2024 og 2025