Ørestadsselskabet taber 836 mio. kr.

Udgivet den 18-06-2003  |  kl. 15:54  |  

Ørestadsselskabet, der står for driften af metroen i København samt for salget af grunde i Ørestaden, fik i 2002 et underskud på 836 mio. kr.

Trods det store underskud, så fastholder bestyrelsen dog, at resultatet er tilfredsstillende.

I alt havde Ørestadsselskabet indtægter for 214,9 mio. kr., omkostninger på 575,3 mio. kr. samt finansielle udgifter for 473,7 mio. kr.

Ørestadsselskabet venter, at den samlede gæld vil toppe i 2004 med en gæld på 13,1 mia. kr.. Gælden ventes afdraget i 2037.

Comet og Ansaldo, der er Ørestadsselskabets to hovedentreprenører, har fremsat krav om merbetaling på 2,4 mia. kr., men det afviser Ørestadsselskabet.

"Ørestadsselskabet har efter at have gennemgået kravene meddelt Comet, at disse krav i det væsentlige må afvises på det foreliggende grundlag."

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder