Ørsted direktør ser første kvartal som vigtigt skridt videre mod nye strategi

Udgivet den 02-05-2024  |  kl. 09:20  |  

Det er rart igen at kunne tale om vinden og den daglige drift i stedet for milliardnedskrivninger og forsinkede projekter.

Sådan lyder det fra Ørsteds topchef Mads Nipper i forbindelse den danske energikæmpes regnskab for første kvartal, hvor der igen er fokus på driften, og hvor bundlinjen igen viser sorte tal.

- Det er et kvartal, hvor vores tal leverer det, vi havde regnet med, og det er første skridt, som vi havde troet og håbet på i den plan, vi lancerede i februar, siger Mads Nipper til MarketWire.

Ørsted måtte i kølvandet på sit smertensår 2023 gå forretningen efter i sømmene, nedrevidere sine langsigtede målsætninger og trække stikket på et par af de amerikanske vindprojekter, der var hårdest ramt af forsinkelser og stigende omkostninger.

Derfor var det vigtigt for Ørsted, at ét af de udsatte amerikanske projekter - Sunrise Wind med en samlet kapacitet på 924 megawatt - i første kvartal fik tildelt retten til at genforhandle den tidligere prisaftale.

Det fik i marts Ørsted til at træffe beslutningen om at gå videre med projektet.

- Det er et kvartal, hvor vi har nået nogle vigtige milepæle. Vigtigst af alt, at vi har fået tildelingen på Sunrise og kunne træffe en investeringsbeslutning på baggrund af det. Det var den helt store potentielle sten i skoen, som nu er kommet væk, siger Mads Nipper.

Efter et svært fjerde kvartal var der igen sorte tal på bundlinjen, hvor overskuddet landede på 2609 mio. kr. Det var dog lavere end ventet af analytikerne, der havde sat næsen op efter et plus på 3285 mio. kr.

Til gengæld overraskede driften positivt, og årets første tre måneder gav et driftsoverskud før af- og nedskrivninger, EBITDA, på 7488 mio. kr. Her havde analytikerne ventet et driftsoverskud på 7444 mio. kr.

INGEN PRIS PÅ FRANSK FORRETNING

Ørsted-direktøren fremhæver også det videre arbejde med frasalg af selskabets projekter - hvad der i Ørsted-jargon hedder farmdowns.

Det er en essentiel del af Ørsteds videre strategi og skal - hvis planen skal i mål - gerne bidrage med omkring 115 mia. kr. frem mod 2030.

Her ser Mads Nipper fortsat et stærkt marked for det, han kalder "kvalitetsaktiver".

- Det får vi bekræftet. Vi har gang i en række transaktioner i øjeblikket, og der er god konkurrence og dermed også gode muligheder for attraktive frasalg for kvalitetsaktiver. Det synes vi heldigvis er det, vi har. Der er tilflydt betydelige flere ressourcer til verdens infrastrukturfonde, og for ejerne ser vi en stor appetit, siger han.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:57 Europa/lukning: Amerikansk rentenedsættelse gav aktieoptur - tysk indeks sendt i rekord
17:50 Finansminister Yellen ser Feds rentenedsættelse som et positivt tegn
17:11 Torsdagens aktier: NKT endte i rekord efter amerikansk rentenedsættelse sendte indeks op
17:04 Torsdagens obligationer: Amerikansk rentenedsættelse gav skvulp og status quo i Danmark
16:53 Tysk ejendomsselskab på himmelflugt efter forbedret aftale fra moderselskab
15:58 Bavarians koppe- og mpoxvaccine bliver godkendt af EMA til unge
15:53 USA/åbning: Indeks sendes i rekord efter stor rentelettelse løfter risikolyst
15:51 Rentenedsættelser giver udsigt til øget potentiale for S&P 500-indekset spår BMO
15:44 Rockwools finansdirektør sælger aktier for 1,8 mio. kr.
15:08 Tyskland vil foretrække en børsnotering af forsyningsselskabet Uniper
14:54 Svenske SEB's finansdirektør træder tilbage
14:35 Amerikansk aktivitetsindeks overrasker positivt
14:33 USA: Færre nytilmeldte ledige end ventet
14:27 USA/tendens: Amerikanere byder op til aktiefest efter bekymringer er ryddet af vejen
14:12 Factset går grøn dag i møde efter opløftende regnskab
13:57 Mobileye indikeres 9 pct. højere efter Intel afviser salg af aktieandel
13:33 Europa/aktier: Amerikansk rentelettelse giver aktieoptur og sender tysk indeks i rekord
13:30 Bank of England holder som ventet renten i ro - pundet når højeste niveau i over to år
13:02 ALK ser stort potentiale i markedet for peanutallergi
11:46 Obligationer/middag: Let stigende rente efter stor amerikansk rentelettelse