Ørsted falder efter andelssalg: Canadisk børshus peger på lav pris som årsag

Udgivet den 30-10-2024  |  kl. 11:53  |  
Arkiv: Foto

Ørsteds salg af andele i fire britiske havvindmølleparker er onsdag blevet mødt med kursfald.

Energiselskabet har solgt en andel på 12,45 pct. af havvindmølleparkerne Hornsea 1, Hornsea 2, Walney Extension og Burbo Bank Extension.

Værdi af transaktionen er 1,745 mia. pund, svarende til 15,7 mia. kr.

Prisen er dog til den lave side, hvis man spørger analytiker Alexander Wheeler fra det canadiske børshus RBC.

Han vurderer ifølge Bloomberg News, at prisen er relativt lav sammenlignet med Ørsteds tidligere handler, og at markedet kan have regnet med en højere pris på de britiske aktiver, der vurderes blandt de mest attraktive i porteføljen.

Også Citigroups analytiker Jenny Ping forholder sig kritisk til andelssalget af "højtskattede aktiver". Omvendt følger transaktionen Ørsteds strategi om at sælge fra for at styrke balancen, bemærker hun i et notat.

I Sydbank påpeger aktieanalysechef Jacob Pedersen, at det er svært at afgøre, om transaktionen på 15,7 mia. kr. er sket til en god pris. Med en kapacitet på 3,5 gigawatt er der tale om en megawatt-pris på cirka 36 mio. kr., hvilket er en høj pris, forklarer aktieanalysechefen og tilføjer, at der også er tale om lukrative aktiver.

Med i aftalen er endvidere en tilbagekøbsoption, der giver Ørsted mulighed for at tilbagekøbe aktiverne til en aftalt pris inden for to til syv år efter handlens afslutning.

Ørsted måtte i februar lancere besparelser i forbindelse med en ny forretningsplan, der også indeholdt lavere ambitioner for den installerede kapacitet i 2030.

I den forbindelse varslede Ørsted også, at balancen skulle styrkes for at kunne finansiere den langsigtede vækst.

I alt varslede Ørsted frasalg for 115 mia. kr. frem til 2030, hvoraf 70-80 mia. kr. er ventet i perioden 2024-2026.

Aktien i Ørsted falder onsdag 1,1 pct. til 415,50 kr.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Bekymringer om kinesisk vækst og Trumps toldmure pressede humøret i bund
17:05 Fredagens aktier: GN, Ambu og Zealand i C25-top - banker faldt på udsigt til lavere renter
17:01 Tesla-aktionærer har tjent 237 mia. dollar siden valgsejr til Trump
17:00 Fredagens obligationer: Rentefald på bagkant af amerikansk rentenedsættelse
15:38 USA/åbning: Nvidia i rekordridt sammen med S&P 500 og Nasdaq
15:02 Skako nedjusterer til 2024 gundet lav aktivitet i bil- og bygge/anlægsindustrien
14:19 Zealand får opmærksomehd fra amerikansk finanshus
13:53 Chemometecs næstformand og topchef køber aktier
13:51 USA/tendens: Pause efter Trump-rally og rentenedsættelse - Nvidia er verdens største
13:44 Djurslands Bank leverer hidtil største overskud over ni måneder
12:50 Europa/aktier: Luksusaktier under pres fra Kina - forsat mismod efter amerikansk valg
11:50 Obligationer/middag: Rentefald frem mod amerikanske nøgletal
11:46 Huscompagniets topchef om udsigterne: Vi ser ind i et bedre marked nu
11:43 Aktier/middag: GN og Zealand op på analysenyt - banker tynges af udsigt til lavere renter
10:50 GN får købsanbefaling hos Jyske Bank efter store kursfald
10:18 Zealand Pharma løftes til "hold": Danske Bank afventer nyt om Novos arvtager
09:54 Kina præsenterer nyt tiltag til at pumpe liv i svækket økonomi
09:50 Zealand sidder med stort potentiale på hånden: JPMorgan indleder med "overvægt"
09:37 Chemometec får smilene frem hos investorerne efter regnskab
09:27 Sony opjusterer efter stærkt musik- og spilsalg