Ørsted: Staten Connecticut godkender yderligere 2 GW havvind

Udgivet den 11-06-2019  |  kl. 09:39  |  

Guvernøren i Connecticut, Ned Lamont, har godkendt opførelse af yderligere 2 gigawatt (GW) havvind i den amerikanske stat, som derfor nu vil lancere en ny udbudsrunde - en såkaldt "request for proposal" - efterfulgte af en offentlig høringsperiode. Det skriver branchemediet Offshorewind.

- Den fremspirende industri har potentialet til at skabe hundredvis af velbetalte job for beboerne i vores stat og drive økonomisk vækst i byer langs kystlinjen, siger Ned Lamont til branchemediet.

- Og ved at levere vedvarende energi uden karbon kan vi øge regionens brændstofsikkerhed, mens vi også gør signifikante fremskridt mod vores klimamål. Ved at implementere denne nye lov sender vi et klart signal - Connecticut er seriøs omkring at blive en stor spiller inden for vedvarende energi, lyder det fra guvernøren.

Godkendelsen kommer, efter at Connecticut Port Authority og terminaloperatøren Gateway er gået sammen med Bay State Wind - et joint venture mellem Ørsted og Eversource - om at udvikle havnen State Pier til et centrum for havvind gennem en kombineret investering på 93 mio. dollar.

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp

Tags:  Shares❯ 

Relaterede nyheder