Østre Landsret giver banker medhold i sag om elektroniske penge

Udgivet den 23-12-2008  |  kl. 10:00  |  

Østre Landsret har 19. december 2008 afsagt en principiel dom om brug af et Visa/Dankort på Internettet til køb af elektroniske penge. Sagen handler om, hvorvidt en betaling foretaget med elektroniske penge via PayPal kan kræves tilbage af kortholder over for kortudstedende bank, fordi den købte ydelse ikke leveres.

Hvis man bruger sit kreditkort på nettet, så garanterer banken normalt at tilbageføre pengene for ydelsen, hvis du ikke får den vare, som du har bestilt. Men denne garanti gælder ikke ydelser, som er købt med elektroniske penge via PayPal.

Finansrådet er meget tilfreds med afgørelsen:

- Kortholdere er godt sikret, når de handler på nettet med internationale betalingskort. Men uden for betalingskortsystemet er man ikke længere beskyttet af dette fintmaskede sikkerhedsnet. Landsretten har i dag tilsluttet sig vores synspunkt i en ganske klar dom, hvilket er meget glædeligt for sektoren, da bankerne ikke kan påtage sig ansvaret for alle, der sælger via PayPal, som ikke er en del af betalingssystemet siger Tina Füssel, underdirektør i Finansrådet.

- Sagen kan sammenlignes med, når en dansker på ferie i udlandet hæver 500 Euro i en hæveautomat. Så er banken ansvarlig for, at de 500 Euro bli-ver udbetalt. Men banken har ikke ansvaret for, om kortholder får den vare, som han køber med de 500 Euro. I denne sag har kortholder fået sine pen-ge hos PayPal, og dermed er banken ikke længere involveret i sagen. Det er synd, at han ikke fået sin vare, men det kan banken ikke gøre noget ved. Og det er det, som Østre Landsret har givet os medhold i, siger Tina Füssel, underdirektør i Finansrådet.

Udgivet af: NPinvestordk