BHP Billiton hævet til køb fra underperform hos BofA
Den britisk-australske minegigant BHP Billiton har fået løftet sin anbefaling hos finanshuset Bank of America-Merrill Lynch til køb fra underperform. Det skriver Bloomberg News.
Analytiker Peter O'Connor henviser til koncernchefens meddelelse ved en investorpræsentation, hvor han fokuserede på kapitaldisciplin, produktivitet samt værdiskabelse. Finanshuset har tidligere været bekymret over investeringer i nye projekter (greenfield) inden for potaske, hvor det nu ser ud til at selskabet vil fokusere på værdiskabelse.
BHP Billiton ligger torsdag formiddag med et fald på 0,2 pct. i 1840 pence. Finanshuset RBC Capital Markets har torsdag sænket sit kursmål på aktien til 2100 pence fra 2300 pence.