Østrigsk ECB-chef: Fed plejer at gå først - normalt et halvt år før ECB

Udgivet den 23-02-2024  |  kl. 09:43  |  

Den østrigske centralbankchef og medlem af Den Europæiske Centralbank, Robert Holzmann, mener ikke, at ECB skal gå forrest med hensyn til at sætte renten ned:

- Hvis den amerikanske centralbank ændrer sin rentepolitik, så antager jeg, at det sker på de samme betingelser som i Europa, fordi vore valutaer hænger så meget sammen. Og det vil betyde, at vi skal genoverveje, siger Robert Holzmann til Bloomberg TV.

- Typisk har det været Federal Reserve, der de seneste år er gået først med omkring et halvt år. Så jeg kan tænke mig, at vi følger efter med en vis forsinkelse. Jeg kan ikke se forhold, der gør, at vi skærer før, siger han.

ECB har rentemøde om et par uger. Og data skubber centralbanken frem mod en lavere rente.

Men det er stadig et stort spørgsmål, hvornår renten sættes ned. Markedet forventer i øjeblikket, at ECB kommer med den første rentenedsættelse i juni, mens 25 pct. venter, at det allerede sker i april, skriver Bloomberg News.

På samme tidspunkt venter omkring 70 pct. af markedsdeltagerne, at den amerikanske centralbank vil sætte renten ned til juni.

TÅLMODIGHED ER EN DYD

Robert Holzmann har tidligere sagt, at det slet ikke er sikker, at renten vil blive sat ned i år. Og fredag fremhæver han da også risikoen for, at udviklingen i inflationen kan forstyrres af for høje lønninger samt spændingerne i Det Røde Hav.

Han påpeger, at situationen der "kan stadig eksplodere," og han advarer mod en markedsforventning om, at renten sættes ned med 90 basispoint i år.

- Det kan været for højt. Der er lige nu ikke en plan for fred, der er ikke nogen løsning, siger Holzmann.

- Og som et resultat af det kan konflikten ulme videre og eksplodere på et øjeblik. Sker det, så kan oliepriserne stige gevaldigt, Riskoen er lille - men den er der, siger han.

For Robert Holzmann er kodeordet tålmodighed. Han mener, at det er bedre ikke at forcere en lavere rente - men at man i stedet gør det hurtigere, når først man begynder at sætte renten ned:

- Jeg ville være villig til at lave en større rentenedsættelse og lade flere følge, når omstændighederne tillader det, lover han.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  macro❯  Eurozonen❯ 

Seneste nyheder

06:34 Carlsbergs kursmålet sænkes til 900 kr. fra 950 kr. hos ABG - "køb" gentages
06:34 Mærsks konkurrenter i Asien slår alle bak fredag
06:32 Asien: Asiatiske aktiebørser taber pusten
06:32 Valuta: Sidelæns handel mens øjnene rettes mod Trumps indsættelse
06:32 USA/T-bond: Renterne faldt trods boomende erhvervstillid - detailsalgstal trak ned
06:32 USA/lukning: Morgan Stanley fortsatte bankfesten - men grøn start løb ud i sandet
06:30 Kalender med link - fredag den 17. januar
18:11 Torsdagens aktier: Sur dag for Mærsk, de grønne, og ISS i negativt marked - KORR
17:55 Europa/aktier: Luksus og teknologi i dominerende rolle
17:27 Torsdagens obligationer: Tilbage til udgangspunktet efter små udsving - KORR
17:09 Torsdagens aktier: Sur dag for Mærsk, de grønne, og ISS i negativt marked
17:06 Torsdagen obligationer: Tilbage til udgangspunktet efter små udsving
16:38 Feds Waller signalerer mulighed for rentenedsættelse i første halvår
16:04 Britisk lagerhotel falder markant: Analytikere ser fortsat pres på indtjeningen
15:49 Apple må se sig overhalet i Kina: Er nu kun treer målt på markedsandele i mobilsegmentet
15:47 USA/åbning: Nølende fremgang i den indledende handel
14:44 Amerikansk aktivitetsindeks overrasker massivt: Optimismen er stor inden Trumps indsættelse
14:15 Morgan Stanley leverer større indtægter end ventet og stiger i formarkedet
13:55 Luksusaktier i fuldt firspring i Europa efter godt nyt fra gigant
13:39 USA/tendens: Nølende fremgang på Wall Street