100 km lang bilkø i Kina i ni dage

Udgivet den 24-08-2010  |  kl. 10:48  |  

Ni dage. Så længe har der været kø på motorvej i Kina. Trafikproppen strækker sig 100 kilometer på en hovedvej mod Beijing, og den ser ikke ud til at forsvinde lige foreløbig. Køen opstod på National Expressway 110, der også bliver kaldt Beijing-Tibet expressway.

Det skriver Ingeniøren.

Hovedvejen er i forvejen presset, men vejarbejde, der begyndte den 19. august, har forværret situationen. Desuden forsinker flere bilulykker køen, melder kinesiske medier.

At mængden af biler i Kina er eksploderet er også årsag til problemet. De har nu overtaget USA’s position som verdens største bilmarked. Sidste år blev der solgt omkring 1,2 millioner biler, hvilket svarer til 40.000 biler om dagenDerfor er det ikke unormalt at lange køer strækker sig ind mod hovedstaden. Senest i juli, så man lignende køer.

 

Udgivet af: NPinvestordk