Aktier/middag: Novo tilbage i plus trods nyt fald i C25

Udgivet den 23-10-2023  |  kl. 11:44  |  
DSV - Logistik

Efter tre dage med negativt fortegn er Novo Nordisk mandag tilbage i plus. Men den indekstunge aktie formår ikke at hindre et generelt misfornøjet C25 indeks i at falde efter en kortvarig og marginal opblomstring i de tidligste handler.

Kort før middag falder eliteindekset til 1597,20 eller med 0,9 pct. i forhold til lukkeniveauet fredag i sidste uge. Det er syvende børsdag på stribe, at indekset falder, og dermed truer den længste nedtur siden coronakrisens udbrud i 2020.

- En småsur stemning vejer ud over landskabet i Europa, og vi følger meget godt tendensen, lyder beskrivelsen fra senioraktierådgiver i Jyske Bank, Martin Munk.

Han tilskriver de fortsatte indeksfald, som også rammer det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks, den generelle bekymring for udviklingen i Mellemøsten og renteudviklingen.

- Det er de samme temaer, som i sidste uge. De høje renter tynger. De er virkelig tikket opad i en periode, og det begynder, at gøre lidt ondt, siger senioraktierådgiveren.

NOVO I TOPPEN

Novo-aktien ligger mandag middag 0,8 pct. højere i 683,50 kr. i toppen af C25 uden selskabsspecifikt nyt, og det er nu over en uge siden, at aktien satte lukkerekord i 716,50 kr.

Kollegaen Genmab falder 0,5 pct. til 2054 kr. efter positivt fortegn i de første handelstimer.

Genmab har i løbet af weekenden fremlagt positive resultater med kræftmidlet Tivdak, der i et fase 3-studie har vist en reduktion på 30 pct. i risikoen for død hos patienter med tilbagevendende eller metastatisk livmoderhalskræft.

Med i indekstoppen er også Rockwool og Mærsk med plus på henholdsvis 0,4 pct. til 1536 kr. og 0,1 pct. til 11.440 kr. for Mærsks B-aktie. Der er ikke selskabsspecifikt nyt som baggrund for stigningerne.

Det er der heller ikke for FLSmidths plus på 0,1 pct. til 279,60 kr. ud over at det danske ingeniørselskab mandag kan se frem til kvartalsregnskab fra den svenske branchekollega Sandvik, som imidlertid trækkes baglæns med 0,4 pct. på Børsen i Stockholm.

I bunden er C25 taber grønne Ørsted 2,8 pct. til 315,90 kr.

Martin Munk peger på selskabets rentefølsomhed som aktuel begrundelse for tilbagegangen.

MINDRE SKVULP TIL TRYG OG KOLLEGER

Efter weekendens voldsomme uvejr tiltrækker forsikringsselskaberne sig lidt opmærksomhed mandag.

Tryg har siden fredag modtaget over 900 anmeldelser om stormskader som følge af sidste uges stormvejr. Det oplyser forsikringskoncernen mandag morgen. Forsikringsselskaberne dækker stormskader, men ikke stormflodsskader, som lander på Naturskaderådets bord.

Tryg falder 1,5 pct. til 134 kr., og kollegerne Topdanmark og Alm. Brand falder henholdsvis 0,5 pct. til 300,20 kr. og 0,7 pct. til 10,10 kr.

FLERE SÆNKEDE KURSMÅL

Der er analytikernyt til flere af de danske selskaber, og fælles for dem alle er, at deres kursmål er blevet sænket.

Royal Unibrew har fået sænket sit kursmål hos norske DNB til 650 kr. fra 740 kr. Anbefalingen er dog uændret "køb". Aktien falder 0,3 pct. til 510,40 kr.

DSV har fået skåret sit kursmål til 1250 kr. fra 1500 kr. hos ABG Sundal Collier, hvor anbefalingen fortsat er "køb". Aktien falder 0,8 pct. til 1106,50 kr. i forlængelse af otte handelsdage i træk med fald.

ABG har også sænket kursmålet for Coloplast til 800 kr. fra 850 kr. med det fortsatte anbefaling "hold". Coloplast dykker 1,6 pct. til 717,60 kr.

Også Boozt har fået sænket kursmålet. Her er det Nordea, der har sænket til 77,06 kr. fra 84,57 kr. Anbefalingen er uændret "køb". Boozt falder 0,5 pct. til 50,90 kr.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  macro❯  Danmark❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Saab ramt af amerikansk forespørgsel - GSK gik til vejrs
17:11 Feds Goolsbee affejer inflationsskuffelse: Trenden viser fornuftig udvikling
17:09 Torsdagens obligationer: Renterne endte næsten uændrede efter amerikanske inflationstal
17:07 Torsdagens aktier: DSV og de grønne aktier hang i bremsen
16:52 Novos køb af Catalent vækker bekymring: Amerikansk senator vil have handelen kulegravet
16:38 Vestas og Fortum begraver stridsøksen: Indgår forlig i sag om russisk projekt
15:37 USA/åbning: Sur åbning med Tesla i fokus inden Robotaxi-arrangement
15:03 Danske Bank: Stigende transportpriser bag inflation til den høje side i USA
14:57 Unibrews kursmål hæves til 440 kr. fra 410 kr. hos Jefferies
14:42 Overraskende høj amerikansk inflation får afmålt reaktion
14:37 Inflationen i USA når laveste niveau siden februar 2021 - men kerneinflationen tager til
14:32 En del flere nytilmeldte ledige amerikanere end ventet i sidste uge
14:17 Tesla vil præsentere selvkørende bil på Robotaxi Day
14:01 USA/tendens: Tesla i fokus op til Robotaxi-arrangement - Futures falder
13:43 Nordea og Danske Bank får snittet kursmålene til hos amerikansk børshus
12:56 Medier: Selskab bag Louis Vuitton vil købe fransk fodboldklub
12:53 Mindre banker opjusterer - turen er nu kommet til DAB
12:51 Europa/aktier: GSK går til vejrs oven på forlig - Unibrew skraber bunden
12:47 Amerikanske Delta Airlines i for lav flyvehøjde
11:53 Obligationer/middag: Renterne kravler højere op til amerikanske inflationstal