1999 kan blive skæbneår for vindmøller i Danmark
København--11. januar--netPosten--Den kommende energireform, der introducerer markedskræfterne i elforsyningen og dermed også for vedvarende energi, kan gøre 1999 til et skæbneår for udbygningen af vindenergi i Danmark. Det skriver formand for Danmarks Vindmølleforening, Flemming Tranæs, i en leder i seneste udgave af foreningens månedsmagasin Naturlig Energi.
- Risikoen er, at man kommer til at "smide barnet ud med badevandet". Hvem tør investere 5-7 mio. kr. i en vindmølle - det være sig møllelaug eller enkeltpersoner - i tillid til salg af nogle grønne beviser, hvor man kun fem år frem i tiden kender markedsvolumen, man skal agere i, skriver Flemming Tranæs.
Han henviser til, at vindenergi i regeringens oplæg skal sælges til almindelig markedspris og oveni modtage grønne beviser. Denne dyrere grønne energi er el-selskaberne forpligtet til at købe, men en kvote, der ligger oveni den aktuelle produktion er kun sat til at gælde i fem år.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1180
- næste ›