3 ud af 10 potentielle boligkøbere skal til åbent hus i påsken

Udgivet den 10-04-2019  |  kl. 06:00  |  

Foto: 4028mdk09 – CC BY-SA 3.0, Wikimedia Commons

Der er mere end 60.000 boliger til salg i Danmark lige nu, og i påsken vil landets ejendomsmæglere slå dørene op til åbent hus og fremvisning. Der er nemlig tradition for, at især sommerhussæsonen bliver sparket i gang i højtiden.

På Boligsiden.dk har vi spurgt brugerne, om de skal se på bolig i påsken, og her svarer 30 procent ja. 26 procent skal se flere boliger, mens fire procent skal se en enkelt bolig.

"Påsken er højsæson for boligkiggeri. Det kan vi se på antallet af søgninger på Boligsiden.dk, der altid boomer i påsken. Og når vi tager i betragtning, at påske også er lig med familie, ferie og festlige frokoster, er det rigtig pænt, at der er 30 procent, der også tager sig tid til at tage ud og se en bolig," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

En stor gruppe der bare kigger

Mens 30 procent svarer, at de skal se på bolig i påsken, er der en stor gruppe på 57 procent, der ikke har tænkt sig at bruge helligdagene på en boligfremvisning. Det er der mange forskellige grunde til.

"Vi ved, at der er mange af vores brugere, der hygger sig med at se på boliger på nettet, selv om de ikke selv er på markedet. Det er dem, der har det som en hobby at følge med i boligmarkedet. Og så er der dem, der måske nok er på jagt efter noget at bo i, men som stadig er ved at spore sig ind på, hvor de skal købe. De er bare ikke klar til at tage til en fremvisning endnu," siger Birgit Daetz.

I sidste ende er det meget individuelt, hvornår i processen køberne tager ud og ser på en bolig, forklarer hun.

"Nogle tager ud og ser en masse boliger tidligt i processen for på den måde at spore sig ind på, hvad deres behov er. Andre kigger og læser mange salgsopstillinger, inden de begynder at overveje at tage ud til et åbent hus eller booke en fremvisning. Og det spiller også ind, hvornår ferierne falder. Mange har bedre tid i ferierne til at se på boliger, og der er vinter- og efterårsferien stor for helårsboligerne, mens påske- og sommerferien er stor for sommerhusene."

Sådan gjorde vi
Fra den 18. marts til den 4. april 2019 spurgte vi Boligsiden.dk's brugere: "Skal du se på boliger i påsken?". Vi fik i alt 1.037 svar, der fordelte sig således:

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

14:56 USA/åbning: Svag jobrapport giver grøn åbning i USA - Intel og Amazon stiger
14:56 DFDS dropper køb af tyrkiske Ekol og skærer stor luns af forventningerne
14:43 DFDS dropper køb af tyrkiske Ekol og skærer stor luns af forventningerne
14:33 Novos resultater i fedtlever tegner lovende vurderer Sydbank
14:10 Cheføkonom: Ringeste jobrapport i knap fire år er skidt nyt for Kamala Harris
13:55 Amerikansk jobrapport viser laveste jobvækst i tæt på fire år
13:46 USA: Jobrapport landede markant værre end forventet
13:43 USA: Renter dykker efter meget svag jobvækst i USA
12:39 USA/tendens: Spænding før jobtal og valg giver grønne futures i USA
12:21 Chevron med bedre end ventet regnskab trods skrumpende overskud
12:13 Europa/aktier: Britiske Reckitt klarer frisag og brager op i grønt marked
11:57 Obligationer/middag: Renten holdes i ro frem mod amerikanske jobdata
11:55 Exxon kompenserede for faldende oliepriser med højere produktion i tredje kvartal
11:53 Aktier/middag: Mærsk tropper grønt indeks før vigtig jobrapport
09:18 Aktier/åbning: Mærsk indtager toppen i grønt eliteindeks efter flere gode nyheder
09:02 Råvarer: Olieprisen stiger efter rygter om at Iran planlægger angreb på Israel
08:45 Obligationer/åbning: Renten i marginalt fald frem mod amerikanske jobdata
08:10 Mere positivt nyt til Mærsk: Rateindeks fortsætter i positivt spor
08:09 Aktier/tendens: Mærsk i fokus på analysenyt og opmærksomhed på amerikanske jobtal
07:52 Mærsk: Kursmålsændringer efter regnskab