Aarsleff får havneudvidelseskontrakt i Skagen på 226 mio. kr.

Udgivet den 11-07-2013  |  kl. 11:58  |  

Entreprenørselskabet Per Aarsleff har indgået en kontrakt med Skagen Havn i forbindelse med en udvidelse af havnens faciliteter. Det skriver Per Aarsleff, der også pointerer, at kontrakten har en værdi af 226 mio. kr. og at den skal udføres i løbet af det kommende halvandet år og afsluttes i foråret 2015.

Kontrakten består af etablering af to nye ydermoler med en samlet længde på cirka 1.500 meter. Det nye havnebassin uddybes til 11 meters dybde. Selskabet pointerer, at kontrakten ikke ændrer på resultatforventningerne for regnskabsåret 2012/13.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder