Aarsleff får vandforsyningsordre på 60 mio kr fra Letland

Udgivet den 19-12-2000  |  kl. 13:14  |  

København--19. december--NetPosten--Tirsdag underskriver Per Aarsleff og det lettiske miljøministerium den hidtil største kontrakt på miljøstøttet arbejde i Letland under EU’s Phare-program. Kontrakten omhandler udbygning af vandforsyningen i otte byer og har en værdi af ca. 60 mio. kr., meddeler Per Aarsleff.

Resultatmæssigt indgår arbejdet som en del af de forventninger, der er indarbejdet i Per Aarsleffs budget for 2000/2001, fremgår det.

De otte byer med tilsammen ca. 120.000 indbyggere, som gennem projektet får tidssvarende vandforsyning, er center for 26 distrikter - beliggende fra Østersøen til Den hviderussiske grænse.

I syv af de otte byer skal Aarsleff levere nye fuldautomatiske vandværker, i den ottende by skal ledningsnettet renoveres. Der er tale om et såkaldt Turn Key-projekt, som omfatter design, levering af udstyr, montage og indkøring.

Arbejdet begynder 2. januar 2001 og strækker sig over 15 måneder, det udføres af Aarsleffs lokale lettiske kontor med brug af lokale underentreprenører og overordnet støtte fra moderselskabet.

Hovedparten af den totale projektsum dækkes af Phare-midler, mens bidrag fra det danske miljøministerium, lokal finansiering og NEFCO (Nordic Environmental Funding Cooperation) udgør ca. 15 pct.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:49 Europa/aktier: Stigninger på britisk valgdag, men mest til tyske Continental
17:31 Fransk højreparti er langt fra flertal i meningsmålinger
17:15 Nvidia ses sælge for gigantisk milliardbeløb i Kina i år trods amerikanske restriktioner
17:05 Torsdagens aktier: Zealand igen i rekord i plusmarked med usikkerhed under overfladen
17:01 Torsdagens obligationer: Renten stod tæt på stille på fridag i USA og før jobrapport
16:32 Erhvervsorganisation frygter fiasko i historisk udbud for havvindmøller
16:02 Mærsk kan atter se fragtraterne stige: Vigtigt rateindeks er næsten firedoblet på et år
16:01 Noble/Sadif Investment: Hæver til "stærkt køb" fra "hold"
15:24 Norwegians børsværdi skrumper mere end 1,3 mia. kr. efter nedjustering
15:08 ECB's cheføkonom lufter bekymringer over høj inflation skabt inden for EU
14:59 Power tjener millioner igen - men omsætningen er faldet
14:22 USA/tendens: Lukket på grund af uafhængighedsdag - futures i overvejende plus
14:08 EU går videre med midlertidig told på kinesiske elbiler
14:07 Tørlastindeks falder for anden dag i træk
13:59 Frankrig indsætter 30.000 betjente i forbindelse med parlamentsvalg
13:54 Valuta: Mindre styrkelse af pund på valgdagen mens dollar svækkes
13:54 Dansk Vestas- og Siemens Gamesa-kunde afviser ikke køb af kinesiske vindmøller
13:31 Novo ser flere begrænsninger i studie der kæder supersællerter sammen med sjælden øjenlidelse
13:12 Europa/aktier: Fremgang på britisk valgdag - især til tyske Continental
12:45 Novo ser flere begrænsninger i studie der kæder supersællerter sammen med sjælden øjenlidelse