Affitech modtager milepælsbetaling på 2 mio EUR
Affitech, der udvikler antistoflægemidler, meddeler i dag, at IBC Generium har indløst licensen til Affitechs AT008 anti-CCR4 antistofprogram. Licensen indebærer en betaling på 2 mio. RUR fra IBC Generium til Affitech og giver IBC Generium eksklusive rettigheder til at udvikle og markedsføre anti-GPCR antistoffer under AT008 programmet i Rusland og CIS, mens Affitech beholder rettighederne i resten af verden.
Det fremgår af en børsmeddelelse.
Administrerende direktør i Affitech, Martin Welschof udtaler:
- Vi har haft stor fremgang med vores anti-CCR4 program AT008. Det glæder os meget, at vores russiske partner IBC Generium nu har indløst licensen for AT008, som er et af de to antistoflægemiddelprogrammer, der er omfattet af vores forsknings-, udviklings- og licensaftale. Tidligere i år indløste IBC Generium licensen for vores anti-VEGF antistof AT001/r84.
AT008 antistofprogrammet består af nye proprietære antistoflægemidler rettet mod CCR4, en vigtig G-protein koblet receptor (“GPCR”) på overfladen af mange kræftceller og celler i immunsystsemet. AT008 programmet omfatter flere forskellige antistoffer med adskillige potentielle virkningsmekanismer, der retter sig mod flere slags kræftsygdomme herunder blodkræft.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›