Aktier/åbning: Banker og Novo klarer frisag i småsurt C25 - NNIT åbner regnskabsuge

Udgivet den 19-02-2024  |  kl. 09:14  |  
Arkiv: Foto

Novo Nordisk og bankerne i C25 går fri af en småsur stemning på ugens første dag.

I den indledende handel falder det danske eliteindeks 0,2 pct. til 1901,68.

Dermed står Novo Nordisk til at fortsætte sin rekordstime, mens fredagens højdespringer Pandora viger fra kursen.

Fredag bragede renterne i vejret i USA, efter at de amerikanske producentpriser viste en større stigningstakt end ventet.

Nordea topper mandag C25 med et plus på 0,9 pct. til 82,50 kr., Danske Bank følger efter med plus 0,6 pct. til 194,75 kr. , mens Jyske Bank handles uændret i kurs 536 kr.

NNIT I FOKUS MED ÅRSREGNSKAB

NNIT er i højsædet mandag, hvor it-selskabet leverer sit årsregnskab.

Selskabet, der tidligere var helejet af Novo Nordisk, venter ifølge den seneste prognose en omsætningsvækst for de fortsættende aktiviteter på omkring 15 pct. og en driftsmargin (EBIT) før særlige poster på omkring 6 pct. for hele 2023.

Aktien stiger 1,4 pct. til 105,20 kr. forud for offentliggørelsen.

Novo Nordisk har solgt rettighederne til lægemiddelkandidaten NN8828 til spanske Almirall, oplyser det spanske selskab mandag. Rettighederne omfatter blandt andet inflammatoriske hudsygdomme. Novo modtager som led i aftalen en forudbetaling foruden udviklings- og kommercielle milepælsbetalinger og royalties af et eventuelt fremtidigt salg.

Novo stiger 0,5 pct. til 855,40 kr. Holder stigningen dagen ud, vil det være femte kursrekord i træk.

VESTAS VIL ANSÆTTE FLERE

Vindmølleproducenten Vestas vil ifølge Folketidende udvide sin medarbejderstab med mere, end det hidtil har været oplyst.

I 2023 fortalte Vestas, at man ventede at ansætte 300 nye medarbejdere på tværs af fabrikkerne i Lem, Nakskov og Lindø. Forventningen er nu, at vingefabrikken i Nakskov alene vil få 250 til 300 nye medarbejdere indtil sommeren 2025, fortæller Vestas til avisen.

Vestas har desuden fået løftet sit kursmål hos finanshuset Bernstein til 275 kr. fra 260 kr.

Anbefalingen er uændret "outperform", fremgår det af data fra Bloomberg News.

Aktien falder 0,7 pct. til 187,20 kr.

LØFTEDE KURSMÅL

Demant har fået hævet kursmålet af det fransk-tyske finanshus Oddo BHF til 400 kr. fra 330 kr.

Også her er anbefalingen "outperform", viser data fra Bloomberg News.

Demant-aktien bakker 0,8 pct. til 363 kr.

Sent fredag kom i øvrigt nyheden om, at Netcompany har fået løftet sit kursmål hos svenske SEB til 370 kr. fra 350 kr., og at ISS har fået løftet sit kursmål hos ligeledes svenske Carnegie til 230 kr. fra 205 kr.

I begge tilfælde er anbefalingen "køb".

Netcompany øger 1,2 pct. til 307,10 kr., og ISS stiger 0,5 pct. til 134,75 kr.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Danmark❯  Market Open❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:11 Torsdagens obligationer: Nærmest stillestående rente set over hele dagen
17:10 Torsdagens aktier: Rockwool fortrængte Mærsk, Ørsted og Carlsberg fra toppen på plusdag
16:39 Rockwool sender mindre gaveregn over aktionærerne i stærk afslutning på 2024
15:44 USA/åbning: Fortsat fortrøstningsfuld i tillid til ro fra tro og pæne regnskaber
15:26 Europa/aktier: På rekordkurs efter tre plusdage
15:04 Carlsberg-chef om bred guidance: Det giver tiltro til eksekvering trods global usikkerhed
14:55 2024 blev det bedste år i Skjern Banks 119-årige historie
14:47 USA/tendens: Positive forventninger til regnskaber og ro på Trump
14:04 Tryg får løftet kursmålet hos Jefferies: Salgsvæksten bør komme i fokus
13:32 Ørsteds kriseplan afhænger af frasalg: Vi er godt på vej siger topchef
13:06 Novo-rival stiger oven på regnskabstal - indtjening er bedre end ventet
12:18 Obligationer/middag: Fortsat forsigtig rentestigning
11:52 Mærsk-topchef om straftold: Bremser i sig selv ikke handel - købekraft er afgørende
11:51 Aktier/middag: Mærsk, Ørsted og Carlsberg trumfer på regnskabstung plusdag
11:09 Mærsk-topchef om straftold: Bremser i sig selv ikke handel - købekraft er afgørende
11:01 Norden-topchef: Toldkrig kan gå begge veje - ser forsigtigt på Det Røde Hav
10:40 Carlsberg/Citi: Betryggende udsigter til 2025
10:25 NKT får salgsanbefaling af schweizisk storbank
10:17 WS Audiology har nye lanceringer på vej: "Kan skubbe os mod toppen af vækstprognosen"
10:09 Norden kan sætte kryds ud for målsætningerne frem til 2024: 2025 bliver noget andet