Norden kan sætte kryds ud for målsætningerne frem til 2024: 2025 bliver noget andet

Udgivet den 06-02-2025  |  kl. 10:09  |  
Arkiv: Foto

Rederiet Norden har med sit regnskab for 2024 bundet en flot sløjfe om fem år med indfriede målsætninger.

Med indgangen til 2025 er der imidlertid tale om et nyt marked med lavere rater og ugunstige markeder, fortæller Jan Rindbo, der er administrerende direktør i Norden, til MarketWire.

- 2024 fortsætter rækken af de gode resultater, vi har set for Norden. Vi plejer at se vores resultater over en femårig periode, og der ligger vi inden for alle vores målsætninger, og vi ligger også højere end industrien, siger topchefen.

- Vi er faktisk det selskab, når vi måler os op mod andre selskaber i tank- og tørlastindustrien, der har givet det højeste afkast inden for de seneste fem år, fortæller han videre.

Udviklingen i 2024 og set over de seneste fem år vidner ifølge topchefen om, at forretningsmodellen i Norden fungerer - særligt fleksibiliteten i at kunne justere mellem tank og tørlast samt "asset light" og "asset heavy" er blandt fordelene.

"Asset light" dækker over en forretningsmodel, hvor eksempelvis anvendte skibe lejes frem for at ejes. Det er lige omvendt for "asset heavy".

HELT ANDEN START PÅ 2025

Norden har i 2025 sat et bredt spænd for sine forventninger. Her ses et nettoresultat i niveau 20 til 100 mio. dollar. Det skal holdes op mod et realiseret overskud i 2024 på 162,7 mio. dollar.

Det skyldes blandt andet, at både tørlast- og tankraterne i 2025 er væsentligt lavere end for 12 måneder siden - faktisk er de tabsgivende på industriniveau, fortæller Jan Rindbo.

- Vi ligger på 7000-8000 dollar på tværs af de forskellige skibsstørrelser. Det betaler kun lige akkurat driftsomkostninger på de her skibe, så det er tabsgivende niveauer for industrien som sådan, forklarer han og fortsætter:

- Tankraterne er også tæt på halveret i forhold til samme periode sidste år, så det er et andet marked, vi befinder os i her i starten af 2025.

I Norden har man dog været forberedt på en sådan udvikling på vej ind i 2025, og derfor har rederiet øget sin dækning.

- Vi er i en situation i tørlast, hvor vi har flere laster, end vi har skibe, så det vil sige, at vi rent faktisk tjener penge, fordi vi allerede har booket laster til vores kunder. Nu er vi ude at leje skibene ind i markedet til faldende priser, så det hjælper os lidt med at beskytte os mod dårligere rater, siger Jan Rindbo.

I forventningerne til 2025 har Norden kun indregnet salg af skibe, der er indgået. Skal årsresultatet ende i toppen af prognosespændet - altså omkring 100 mio. dollar - kan det blandt andet ske gennem flere skibssalg.

- Vi har også en stor portefølje af købsoptioner. Vi har 79 købsoptioner, hvoraf lige under halvdelen kan erklæres i 2025. Der er nogle store værdier her, som godt kan udmønte sig i større profit i 2025, lyder forklaringen.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:08 Torsdagens aktier: Novo og Zealand byttede plads i negativt indeks
17:00 Torsdagens obligationer: Begrænsede udsving med rentepilen nedad
16:35 Trump-familien har ført drøftelser om at få del i kryptobørsen Binance erfarer WSJ
15:52 Guldprisen i rekord på usikkerhed fra Trumps lunefulde handelsstrategi
15:13 Mærsk-konkurrent advarer om øget usikkerhed fra Trumps handelskrig
14:52 Intel noterer største stigning i fem år i tillidserklæring til ny topchef
14:38 USA/åbning: Frygt for handelskrig og for føderal nedlukning dominerer igen
14:29 Amerikansk recession er usandsynlig - altså medmindre handelskrigen eskalerer vurderer UBS
14:13 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med sjette dag med plus
13:57 USA/tendens: Skifter retning - frygt for handelskrig og nedlukning har taget over
13:44 Trump truer med told på vin og champagne fra EU
13:32 USA: Færre nytilmeldte ledige end ventet
13:23 Trump truer med told på vin og champagne fra EU
12:58 Europa/aktier: Plus til indekstunge Novo hjælper Stoxx 600 til at trodse krigsfrygt
12:32 Britisk madleveringstjeneste siver efter skuffende prognose for 2025
12:17 Deutsche Banks højestlønnede medarbejder nærmer sig dobbelt direktørløn
11:40 Obligationer/middag: Spinkle rentestigninger med fokus på politiske meldinger
11:27 Aktier/middag: Lille revanche til Novo mens Zealand presses af gevinsthjemtagning
11:23 Mærsk kan se niende dyk i rateindeks på stribe
11:18 Firstfarms ser større driftsindtjening i 2025 - købstilbud udløber 7. april