Aktier/åbning: Klart fald i C25 anført af Vestas og Ambu efter Trumps toldtrusler

Udgivet den 26-11-2024  |  kl. 09:18  |  
Arkiv: Foto

Som ventet er det danske aktiemarked åbnet negativt tirsdag, efter at den kommende amerikanske præsident, Donald Trump, natten til tirsdag truede med en told på 25 pct. på alle mexicanske og canadiske varer, mens kinesisk import pålægges yderligere 10 pct. i told.

Selv om Trump ikke talte om Europa i denne omgang, så har meldingerne sendt negative vibrationer igennem aktiemarkederne i først Asien - og nu også Europa.

Herhjemme ligger C25-indekset efter få minutters handel 0,6 pct. lavere i 1833,23. Der er fald i 24 af de 25 aktier i eliteindekset, hvor kun Tryg umiddelbart går fri af nedturen.

- Trump fylder igen hele mediebilledet på de finansielle markeder. Han er gået fra at berolige markederne i weekenden til at ryste dem med nye toldtrusler. Det betyder også, at investorerne vil lytte til meldinger fra Trump-kampagnen i dag om, hvad der er op og ned på truslerne, skriver Jyske Bank i en kommentar tirsdag morgen.

LØFTET KURSMÅL TIL ROCKWOOL

Der er tirsdag analysenyt om Rockwool, som har fået løftet kursmålet hos Carnegie til 3150 kr. fra 3050 kr. Anbefalingen er uændret "hold", fremgår det af Bloomberg News.

Isoleringskoncernens aktie falder dog fra åbningen med 0,5 pct. til 2976 kr.

Ambu har desuden fået indledt dækning af finanshuset Bernstein med den neutrale anbefaling "market perform". Kursmålet bliver i samme ombæring sat til 132,40 kr., viser data fra Bloomberg News mandag aften.

Ambu-aktien falder fra åbningen med 2,5 pct. til 111,30 kr.

Vestas falder dog mest i C25, da vindaktien har lagt ud med et fald på 2,8 pct. til 101,05 kr. efter en stigning mandag på 4,5 pct., hvor den lå i toppen.

ISS meddelte tirsdag morgen, at det har vundet en trecifret millionaftale, der betyder, at selskabet fra starten af 2025 skal stå for at sikre rene og sterile faciliteter for en global life science-virksomheds danske hovedkontor.

ISS-aktien falder 0,9 pct. til 126,60 kr.

INDLEDER SALG AF HAVPARK

Energiselskabet Ørsted har indledt en salgsproces for en ejerandel i den endnu ikke opførte britiske havmøllepark Hornsea 3.

Det skriver Bloomberg News med henvisning til personer med kendskab til forholdet.

Kilderne fortæller, at Ørsted sigter efter et frasalg på omkring 50 pct. af projektet, men hvilken pris, der sigtes efter, står endnu ikke klart.

En køber vil sandsynligvis skulle hjælpe med at finansiere konstruktionen af projektet, og et salg vil ifølge Bloomberg være en test af markedets appetit på Ørsteds projekter, der stadig er under udvikling.

Ørsted, der tidligere har udtrykt, at det havde planer om at sælge ud af Hornsea 3 i 2025, sikrede sig i den seneste britiske havmølleauktion en forbedret afregningspris på strømmen fra parken.

Ørsted-aktien ligger 0,8 pct. lavere i 390,70 kr.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Danmark❯  Market Open❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:58 Obligationer/middag: Rolig rente i en urolig global nyhedsstrøm
11:45 Aktier/middag: Novo stryger til tops i surt indeks styret af Trumps toldtiltag
11:22 Dollar styrkes bredt oven på trusler fra toldglade Trump: Men euro går mod strømmen
11:15 Nissan trykkes af Trumps toldtrusler og fastholdte produktionsnedskæringer
10:40 Danske Bank før kapitalmarkedsdag hos Tryg: En sikker havn i en usikker verden
10:19 Europæiske bilaktier presses af Trumps toldtrusler
09:33 Britisk ISS-konkurrent skuffer på udsigter og manglende aktietilbagekøb
09:18 Aktier/åbning: Klart fald i C25 anført af Vestas og Ambu efter Trumps toldtrusler
08:58 Obligationer/åbning: Rolig rentestart på dag med forbrugertillid og rentereferat fra USA
07:59 ISS sikrer sig trecifret millionaftale med stor life science-virksomhed i Danmark
07:58 Asetek planlægger fortegningsemission efter respit hos kreditor
07:57 Aktier/tendens: Rød dansk aktiestart i vente efter Trumps toldtrusler
07:41 Elbilproducenten Rivian sendt op efter forlig med Tesla
07:08 Råvarer: Udsigt til våbenhvile mellem Israel og Hizbollah holder olieprisen i ave
06:56 Obligationer/tendens: Toldtrusler, forbrugertillid, Mellemøsten og rentereferat i fokus
06:42 Asien: Told og tariffer trækker tænder ud på asiatiske tigre
06:34 Ambu får indledt dækning af Bernstein med anbefalingen "market perform"
06:34 Mærsks asiatiske konkurrenter falder tirsdag efter udsigt til våbenhvile i Mellemøsten
06:32 Asien: Told og tariffer trækker tænder ud på asiatiske tigre
06:32 Valuta: Dollarstyrkelsen vil ingen ende tage