Aktier/åbning: Maersk Drilling og Rockwool følger trenden i grønt

Udgivet den 16-05-2019  |  kl. 09:16  |  
Arkiv: Foto

Torsdag morgen er investorerne lidt i tvivl om retningen, og i de første handler skiftevis falder og stiger C25-indekset.

Efter et par minutter er retningen dog positiv, og eliteindekset stiger med 0,3 pct. til 1107,2 op til store bededag og den forlængede weekend. Til sammenligning gik det danske eliteindeks gik på weekend for en uge siden i 1125,11.

Inden åbning er Maersk Drilling kommet med en handelsopdatering, som viser, at omsætningen falder mindre end ventet. Omsætningen lyder på 308 mio. dollar i de første tre måneder af i år, hvilket er en tilbagegang fra en omsætning på 336 mio. dollar i fjerde kvartal 2018, men samtidig en spids bedre end ventet blandt analytikerne, der ifølge estimater fra Bloomberg News havde ventet en omsætning på 306,7 mio. dollar.

Af meddelelsen fremgår det, at Maersk Drilling har flere rigge midlertidigt ude af drift i løbet af 2019 på grund af værftsbesøg med henblik på vedligeholdelse, end tilfældet var sidste år. Det sænker en del af tilgængeligheden og er samtidig også forklaringen på, at Maersk Drilling samlet for 2019 venter et fald i driftsresultatet (EBITDA) før særlige poster til omkring 400 mio. dollar fra 611 mio. dollar i 2018.

Maersk Drilling er på børsen kendt som The Drilling Company of 1972, og aktien lægger 0,9 pct. til kursen til 473,05 kr. i de første handler.

ROCKWOOL SKRUER LIDT OP

I eliteindekset stiger Rockwool med 0,3 pct til 1750 kr., efter at selskabet i sit regnskab for første kvartal vælger at skrue en smule op på forventningerne for hele 2019.

Af regnskabet, der er præsenteret torsdag morgen, fremgår det, at den danske isoleringsvirksomhed nu venter en overskudsgrad (EBIT-margin) på niveau med sidste år, hvor den endte på 12,8 pct. Tidligere var der ventet en EBIT-margin på "omkring" 12 pct.

For omsætningen ventes der i 2019 stadig en salgsvækst på 4-8 pct. i lokal valuta. Til sammenligning leverede selskabet i 2018 en omsætningsvækst på 14,7 pct. i lokal valuta.

I de første tre måneder af 2019 har Rockwool haft en stigende omsætning, og det bidrager til at sende indtjeningen op. Målt på bundlinjen har den danske isoleringsvirksomhed i første kvartal et overskud efter skat på 57 mio. euro. Det er højere end de 54 mio. euro, som Rockwool tjente i samme kvartal sidste år.

Helt i toppen af indekset ligger FLSmidth med et plus på 1,7 pct. til 287,40 kr. og Coloplast med plus på 1,2 pct. til 711,60 kr., mens Jyske Bank ligger i bunden med et fald på 1,9 pct. til 248,70 kr. i de første handler uden selskabsspecifikke nyheder for nogen af selskaberne.

NKT SKUFFER

Tilbage blandt sidepapirerne stiger NKT 1,9 pct. til 120,50 kr. efter et regnskab for første kvartal, der viser fald i omsætningen men et mindre tab end ventet.

Mens omsætningen i NKT's kabelaktiviteter som ventet går tilbage i første kvartal, så er der anderledes positivt momentum i indtægterne hos koncernens andet forretningsben, Photonics, fremgår det af NKT-koncernens regnskab for første kvartal.

NKT-koncernen fastholder sine forventninger til indeværende år, hvor der for kabelaktiviteterne ventes en omsætning (standardmetalpriser) på cirka 0,9-1,0 mia. euro og et operationelt EBITDA på 10-30 mio. euro.

Zealand Pharma, Kreditbanken, Møns Bank og Santa Fe Group, kommer alle med regnskaber i løbet af torsdag.

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang

Tags:  Danmark❯  Market Open❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,42%
 
13:58:01

 
6,54%
 
13:58:01

 
2,62%
 
13:58:01

 
2,23%
 
13:58:01

 
0,46%
 
13:58:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder