Aktier/åbning: Novo stiger efter to dage med fald i et grønt aktiemarked

Udgivet den 20-09-2023  |  kl. 09:20  |  
Arkiv: Foto

Novo Nordisk og Demant får positiv opmærksomhed fra start i et C25-indeks, der åbner onsdagen med plusser i de fleste aktier forud for rentemødet i USA.

Eliteindekset åbner 0,7 pct. højere i 1730,20 efter fald både mandag og tirsdag. 22 ud af 25 eliteaktier åbner med en stigning.

Investorernes blik er rettet mod den vigtige rentemelding fra centralbanken i USA, der kommer onsdag aften. Her er markedets forventning, at den amerikanske centralbank fastholder renten på 5,25 pct. til 5,50 pct.

DEMANT FÅR HÆVET KURSMÅL

Demant har fået løftet sit kursmål hos HSBC til 280 kr. fra 263 kr., og i samme ombæring er anbefalingen "hold" blevet gentaget.

Siden begyndelsen af 2023 er aktien steget 58,5 pct. Det er den største stigning blandt C25-aktierne.

Demant åbner onsdag med en stigning på 0,5 pct. til 306,70 kr.

Onsdag morgen har der også været nyt om Novo Nordisk. Det schweizisk baserede selskab Ypsomed skal levere "en stor mængde" pennesystemer til Novo. Aftalen ventes at påvirke Ypsomeds salg fra 2025/26.

Novo-aktien åbner med en stigning på 0,9 pct. til 652,60 kr. efter fald både mandag og tirsdag.

HARTMANN ER MÅSKE FORTID

Efter mere end 40 år på Fondsbørsen i København kan emballagevirksomheden Brdr. Hartmann snart være fortid som offentligt noteret selskab.

Det fremgik af en børsmeddelelse tirsdag aften.

Storaktionæren med en ejerandel på 69,62 pct., Thornico Holding, som er ejet af Stadil-familien og har Christian Stadil som topchef, har nemlig bedt selskabet om at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling med det formål at foreslå en afnotering.

Ved samme lejlighed har Thornico Holding givet udtryk for, at det har en intention om at tilbyde at købe de øvrige aktionærer ud af selskabet til en pris på 300 kr. per aktie. Det er 1 kr. lavere end lukkekursen tirsdag på 301 kr.

Hartmann vil fastsætte en dato og indkalde til generalforsamling inden for to uger, men mødet vil dog først blive afholdt tre til fem uger efter indkaldelsen.

Aktien starter onsdagen ud med et fald på 0,3 pct. til netop 300 kr.

I et notat onsdag morgen venter Nordea, at Pandora præsenterer nye treårige finansielle mål i forbindelse med smykkevirksomhedens kapitalmarkedsdag i London den 5. oktober.

Specifikt venter bankens analytikere, at Pandora vil annoncere et mål om en gennemsnitlig organisk vækst i perioden frem til udgangen af 2026 på 5-7 pct. og et mål om en driftsmargin, EBIT, på omkring 26-28 pct. i 2026.

- Med en aktiekurs svarende til ti gange indtjeningen (baseret på næste 12 måneders ventede indtjening) fortsætter der tydeligvis med at være noget skepsis om Pandoras vækstudsigter, skriver Nordea.

Smykkeaktien åbner med et fald på 0,2 pct. i 728,60 kr.

.\\˙ MarketWire

Silja Petri

Tags:  Danmark❯  Market Open❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:48 Cheføkonom efter lille positiv vækst i eurozonen: Ingen grund til den store fejring
11:46 Aktier/middag: Markedet tager sorgerne på forskud inden jobtal - Novo i fald for femte dag
11:45 ECB har manøvrerum til rentenedsættelse viser nøgletal
10:37 Novo Nordisks vægttabshåb kommer under luppen på diabeteskonference
09:10 Aktier/åbning: Novo forlænger taberstime og trækker C25 ned før vigtige jobtal
09:06 Mærsk må se rateindeks dykker for tredje uge i træk
08:56 Vigtig jobrapport nærmer sig: Kan udstikke retningen for den amerikanske centralbankchef
08:52 Obligationer/åbning: Renterne falder før afgørende jobtal fra USA
08:41 Tryg nupper pressechef fra Nordea
08:23 Alm. Brand indgår samarbejde med Bygma
08:14 Dansk industriproduktion tager stort hop i juli drevet af blandt andet medicinalsektoren
07:51 Råvarer: Olieprisen stiger efter et fald i råolielagre og udskudte produktionsstigninger
07:50 Aktier/tendens: Novo kan forlænge taberstime i ventet negativ start før vigtige jobtal
07:32 Better Collective giver sig ekstra tid til aktietilbagekøb
07:21 Obligationer/tendens: Markedet kigger frem mod afgørende jobtal med faldende renter
06:45 Asien: Investorer afventer amerikanske jobdata
06:36 Broadcom dykkede i eftermarkedet efter lidt svag prognose
06:36 Jobdata kan åbne døren for dobbelt amerikansk rentesænkning i september
06:33 Kursfald i Nvidia giver god købsmulighed mener stort finanshus
06:33 Japans centralbank hæver måske renten i langt hurtigere tempo end ventet