Aktier/åbning: Revanche til C25 efter svær ugestart

Udgivet den 14-01-2025  |  kl. 09:13  |  
Aktie tabel

Et overtal af grønne aktier toner tirsdag frem i det danske C25-indeks, hvor markedet fordøjer stribevis af analyser.

Det danske C25-indeks stiger 0,4 pct. til 1766,29 fra start efter et fald på 1,1 pct. mandag.

Fremgangen følger et stemningsskift i USA sent mandag, hvor indledningsvise fald blev udskiftet med et mindre plus til det brede aktieindeks S&P 500.

Stemningen på det globale aktiemarked har siden fredag lidt under en overordentlig stærk amerikansk jobrapport fra USA, der viste en væsentligt større stigning i beskæftigelsen og et overraskende fald i arbejdsløsheden.

Det har fået markedet til at skrue ned for forventningerne til rentesænkninger fra USA's centralbank, Federal Reserve, i 2025.

AMBU SÆNKES HOS BØRSHUS EFTER STORE STIGNINGER

Ambu har fået sænket anbefalingen hos Svenska Handelsbanken, efter at endoskopproducenten i sidste uge opjusterede forventningerne og kom med foreløbige tal for første kvartal.

Anbefalingen lyder nu på "underperform" fra "market perform", mens kursmålet omvendt er løftet til væsentligt over den aktuelle kurs. Kursmålet lyder på 155 kr. fra før 140 kr.

Til sammenligning handles aktien tirsdag i 134,30 kr. efter et fald på 0,6 pct.

Coloplasts kursmål er blevet skåret med lige godt 5 pct. hos Goldman Sachs til 840 kr. fra 880 kr.

Anbefalingen er fortsat "neutral", viser data fra Bloomberg News.

Medicoaktien bakker 0,3 pct. til 795 kr.

GN's kursmål er sat ned til 170 kr. fra 195 kr. hos Nordea. Anbefalingen er fortsat "køb".

Aktien stiger ikke desto mindre 0,6 pct. til 124,05 kr.

SÆNKET ANBEFALING TIL NETCOMPANY

Også uden for eliteindekset står analyserne i kø tirsdag morgen.

For Netcompany betyder det en sænket anbefaling til "hold" fra "køb" hos norske ABG Sundal Collier, der samtidig har skåret kursmålet til 360 kr. fra 370 kr.

Omvendt har Morgan Stanley løftet sit kursmål for it-aktien til 350 kr. fra 310 kr., men gentaget anbefalingen "ligevægt".

Netcompany bakker 1,0 pct. til 334,60 kr.

Alm. Brand har fået indledt dækningen med en købsanbefaling hos Carnegie, der samtidig har sat sit kursmål for aktien til 16,50 kr.

Aktien stiger 0,7 pct. til 13,95 kr.

Transportkoncernen NTG har fået sænket kursmålet til 351 kr. fra 386 kr. hos investeringsbanken Carnegie, der gentager sin anbefaling "køb".

NTG oplyser desuden tirsdag, at man har gennemført opkøbet af ITC Logistic. Opkøbet blev annonceret i september 2024.

Aktien øger 0,6 pct. til 246 kr.

DFDS' kursmål er ligeledes skåret. Her er det canadiske RBC, der har kappet 50 kr. af kursmålet til 270 kr.

Anbefalingen er dog stadig positive "outperform".

DFDS stiger 1,1 pct. til 139,80 kr.

TYRKISKE ORDRER TIL VESTAS-RIVAL

Vestas' tyske rival Nordex sikrede i fjerde kvartal af 2024 ordrer i Tyrkiet på i alt 658 megawatt.

Det oplyser den tyske vindmølleproducent tirsdag.

I alt skal Nordex levere 97 møller til Tyrkiet. Også servicekontrakter og vedligeholdelse over de næste år er inkluderet i aftalerne.

Vestas falder 0,5 pct. til 95,02 kr.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Danmark❯  Market Open❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Optur løb ud i sandet med pres fra Novo og BP
17:05 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
17:03 Tirsdagens aktier: Novo og Pandora røg i kanvassen efter nyt fra amerikanske konkurrenter
17:00 Tirsdagens obligationer: Renten fortsatte op forud for amerikansk inflationsopgørelse
16:47 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
15:41 USA/åbning: Eli Lilly dykker efter svag afslutning på 2024 i grønt marked
15:30 Novos ærkerival ser tocifret vækst næste år: Fjerde kvartal af 2024 skuffer
14:38 USA/tendens: Grøn dag i sigte på opløftende nøgletal og rygte om gradvis toldforøgelse
14:01 Europa/aktier: Fremgang efter rygter om gradvis optrapning af Trumps told
13:57 Jyske Bank-analytiker: Man skal være varsom med at sammenligne Pandora og Signet
13:08 Glansen går af amerikansk smykkekæde - salget i fjerde kvartal nedjusteres
12:57 Nyt købstilbud rammer handlernes skærme: United Rentals køber H&E
12:40 DFDS åbner fragtrute mellem Spanien og Holland
12:20 Amerikansk boligbyggefirma i vejret efter stærke kvartalstal
11:35 Obligationer/middag: Mindre rentestigning forud for producentprisopgørelse
11:31 Trumps folk overvejer gradvis optrapning af told
11:26 Aktier/middag: Genmab og Carlsberg til tops i grønt C25 efter positivt analytikernyt
10:55 Carlsberg er blandt Bank of Americas topvalg: Undervurderet aktie handles 30 pct. under sektoren
09:47 GN spås risiko for udfordringer i både Audio og Hearing af Nordea
09:28 Ørsted får skåret kursmålet til 320 kr. fra 390 kr. af DNB