Aktier/åbning: Svag positiv åbning med Vestas og Mærsk i top

Udgivet den 19-02-2025  |  kl. 09:18  |  
Foto: Carlsberg

Vestas og Mærsk kroner C25-indesket ved åbningen, hvor regnskaber fra NNIT og ALK uden for C25 bliver vurderet af handlerne til små plusser.

Trods geopolitisk uro virker investorerne generelt fortrøstningsfulde. Det viste udviklingen tirsdag. Og onsdagens handel indledes med svagt plus.

Det danske aktieeliteindeks, C25, ligger godt fem minutters handel 0,2 pct. højere i 1819,71 efter et plus på 1,4 pct. tirsdag - årets hidtil højeste lukkeniveau. Der var tirsdag stigninger til 23 af indekset 25 aktier.

NNIT HAR LEVERET REGNSKAB

It-selskabet NNIT venter i løbet af 2025 en gradvis forbedring af både vækst og rentabilitet.

Det oplyste selskabet i forbindelse med præsentationen af årsregnskabet for 2024 efter børslukketid tirsdag.

Aktien stiger 1,3 pct. til 83,10 efter et plus på 1,6 pct. tirsdag.

I regnskabet gentager NNIT de forventninger til 2025, som selskabet introducerede 11. februar, hvor det også kom med foreløbige tal for 2024. I år venter selskabet en organisk omsætningsvækst på 7-10 pct. og en overskudsgrad, EBIT før særlige poster, på 7-9 pct.

I regnskabsåret 2024 realiserede NNIT en organisk omsætningsvækst på 6 pct. og en overskudsgrad, EBIT før særlige poster, på 6,3 pct.

Væksten i omsætningen i år ventes realiseret "gennem udvidelse af eksisterende engagementer og delvist fra onboarding af nye kunder", skriver NNIT i regnskabet.

ALK LEVERER HØJERE VÆKST I TABLETVACCINER

ALK-Abellós indtjening levede ikke helt op til forventningerne i analytikerkorpset i fjerde kvartal, selv om omsætningen ellers viser fine takter.

Det fremgår af årsregnskabet, der vidner om lidt højere vækst i salget af tabletvacciner til behandling af allergi, end analytikere havde sat næsen op efter.

Netop det europæiske tabletsalg følges tæt af analytikere, da det af ALK selv betegnes som den væsentlige nøgle til at levere på de langsigtede vækstforventninger.

Og i fjerde kvartal steg det europæiske tabletsalg målt i lokal valuta med 32 pct. til 612 mio. kr. og overgår dermed analytikernes bud på 573 mio. kr. inden regnskabet ifølge estimater indsamlet af ALK.

Det samlede tabletsalg løber op i 795 mio. kr. i perioden mod ventet 771 mio. kr.

Prognosen for 2025 varsler en omsætningsvækst på 9-13 pct. målt i lokal valuta og en driftsmargin, målt på EBIT-niveau, på cirka 25 pct. Prognosen favner analytikeres forventninger.

ALK-aktien stiger 0,6 pct. til 155,80 kr.

NKT HAR FÅET KONKURRENTNYT FRA FRANKRIG

Den franske NKT-rival Nexans har leveret en større end ventet vækst og driftsindtjening og en indtjeningsprognose inden for skiven, viser regnskabet.

NKT-aktien stiger onsdag 1 pct. til 490,60 kr.

FLERE KURSMÅL

Ørsted har fået sænket kurmålet for aktien med 30 kr. til 340 kr. af Jefferies. Finanshuset fastholder anbefalingen "hold".

Ørsted-aktien stiger 0,8 pct. til 301,20 kr.

Vestas stiger 2,2 pct. til 100,55 kr. efter et plus på 1,6 pct. tirsdag. Selskabet har fået reduceret sit kursmål til 130 kr. fra 140 kr. af spanske Santander, der fastholder anbefalingen "neutral".

Genmab får sænket kursmålet til 2000 kr. fra 2200 kr. af analytikerne hos Handelsbanken, der uændret har den neutrale anbefalingm, "market perform", af aktien.

Genmab falder 0,4 pct. til 1533,50 kr.

Mærsk har fået justeret kursmålet for aktien op til 12.800 kr. fra 12.300 kr. hos Goldman Sachs, mens anbefalingen uændret er "neutral".

Mærsks B-aktie stiger 1,8 pct. til 12.460 kr.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Danmark❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Carrefour blev ekspederet mod udgangen efter trist prognose i rødt marked
17:18 Torsdagens obligationer: Renten faldt let på dag med taler og vigende nøgletal
17:14 ISS belønnet med tredjestørste stigning nogensinde oven på stærkt årsregnskab
17:05 Torsdagens aktier: ISS i tredjestørste stigning nogensinde mens Cbrain blev straffet
16:22 Europæisk forbrugertillid voksede mere end ventet
15:45 Amazon køber rettigheder til James Bond
15:41 USA/åbning: Amerikanske aktier dykker fra rekord - Walmart og Palantir sendes ned
14:25 Genmab får godkendt kræfthåb til endnu en lymfekræftform i Japan
14:22 USA/tendens: Amerikanske aktier bakker minimalt fra rekord efter ny usikkerhed
14:07 Rovsing er ramt af forsinkelser hos kunder: Overvejer salg af nye aktier
13:10 Amerikansk detailkæmpe skuffer med prognosen: Aktien sendes kraftigt ned
13:05 Europa/aktier: Carrefour ekspederes mod udgangen efter trist prognose - ISS trækker op
12:36 Carrefour slås tilbage til 2020 efter "trist" prognose for 2025
12:25 Obligationer/middag: Renter handler sidelæns før tillidstal og flere taler
11:59 Freetrailers toplinje vokser pænt i andet kvartal - bundlinjen følger med
11:45 Aktier/middag: ISS og Zealand tager top og bund efter årsregnskaber i grønt marked
11:28 Ledelse og markedet er enig: Flot kvartalsregnskab fra FLSmidth
11:06 MT Højgaard/CEO: Robust år i et marked tynget af geopolitik og renteusikkerheder
11:01 ISS-chef ser ingen grund til store opkøb i 2025 - tysk joker kan løfte tilbagekøbsprogram
10:28 DAB leverer historisk overskud i 2024: Strategiskift vil påvirke i fremtiden