Aktier 9.20: Vestas og FLSmidth trækker C20

Udgivet den 17-02-2012  |  kl. 09:23  |  

Det danske C20-indeks har fredag morgen fået kurs i den rigtige retning igen efter et pænt fald torsdag. Fredag morgen stiger indekset over de største danske aktier med 0,21 pct. til 449,68. Meldinger om øget tro på at de græske problemer kan løses har løftet optimismen. Den græske regeringstalsmand Pantelis Kapsis udtalte torsdag, at forhandlingerne kører fint. Der var også rygter om, at Grækenland og eurolandene i weekenden vil gennemføre en obligationsombytning inden eurogruppen mødes på mandag. Der er i fredagens handel på FLSmidth og Vestas, der trækker for i stigningerne i C20-indekset.

FLSmidth meddelte torsdag, at selskabet har tredoblet sin kapacitet i Kina, og at der allerede er sikret sig jord til yderligere at fordoble den kapacitet. Selskabet har desuden fået nyt fra franske Lafarge, der blandt andet producerer cement og beton. Lafarge kom fredag morgen med regnskab for fjerde kvartal, og det var med stigende omsætning og driftsresultat, mens bundlinjen bød på et lille underskud. Omsætningen og driften var klart bedre end analytikerne havde ventet, mens de ekstraordinære poster gør at resultatet efter skat var klart dårligere end ventet. Interessant for danske FLSmidth var det, at selskabet meldte om en positiv udvikling på cementmarkedet i 2012. FLSmidth stiger fredag morgen med 1,42 pct. til kurs 436,10 kr.

Novozymes, som torsdag endte i kurs 166,2, fokuserer sin ekspansion på Europa, Kina og Brasilien, mens selskabet ikke kigger på nye projekter i USA grundet manglende politisk støtte, fortæller administrerende direktør Steen Riisgaard i et interview med Bloomberg NewsDe signaler de amerikanske politikerne sender til markedet er ikke konsistente. USA taber momentum nu sammenlignet med resten af verden. Momentum er ikke længere i USA, det er til gengæld i Kina og Brasilien, siger Novozymes-direktøren. Novozymes falder fredag morgen med 0,12 pct. til kurs 166 kr.

Vestas fik torsdag dårligt nyt fra USA, da det kom frem, at en forlængelse af skattefradraget på vindparker, den såkaldte PTC, ikke kom med i skatteforhandlingen i denne omgang. Dermed ser ordningen fortsat ud til at udløbe ved udgangen af 2012. Vestas har tidligere meldt ud, at man vil fyre 1600 medarbejdere, hvis en forlængelse af PTC ikke kommer i hus. Den amerikanske vindenergiorganisation AWEA fortsætter dog med at kæmpe for en forlængelse og melder fredag, at man er godt positioneret for at få en sådan gennemtrumfet ved den næst givne lejlighed.  Det amerikanske finanshus Citigroup sænker desuden sin anbefaling på den spanske vindmølleproducent Gamesa. Det bliver til en neutralanbefaling mod tidligere køb, mens Gamesa får reduceret sit kursmål til 3,3 euro fra 4,0 euro. Vestas stiger fredag med 1,7 pct. til kurs 53,90 kr.

Udgivet af: lp@netposten.dk

Seneste nyheder

11:20 Unibrew bør opjustere konservative forventninger spår Danske Bank
11:01 Nordea sætter gang i nyt aktietilbagekøbsprogram efter nye beregninger er på plads
11:00 Eurozonens inflation i september revideres ned til laveste siden april 2021
10:56 Unibrew bør opjustere konservative forventninger spår Danske Bank
10:31 Nordea-topchef er komfortabel med forventninger til 2025
09:49 Novos kursmål sænkes til 1000 kr. fra 1050 kr. hos svenske SHB
09:13 Aktier/åbning: Nordea blæses frem på regnskabdag - Novonesis i fald på analysenyt
09:03 Obligationer/åbning: Renten stiger marginalt frem mod rentemøde
08:48 ECB's rentenedsættelse er så godt som sikker - Jyske Bank har fokus på centralbankchef
08:29 Taiwansk chipgigant brager forbi forventningerne
08:14 Aktier/tendens: Nordea med gode investornyheder i rampelyset - fokus rettet mod rentemøde
07:54 Nestlé nedjusterer efter turbulent periode med svag vækst
07:48 Analytiker om Nordea: Positivt med opjustering og timing af aktietilbagekøb
07:31 Råvarer: Oliepriserne stiger fra det laveste niveau i to uger
07:26 Novonesis får salgsanbefaling fra Citi - vækstmålene er for høje
06:55 Obligationer/tendens: Udsigt til let stigende renter før ECB-møde
06:46 Nordea skruer op for egenkapitalforrentningen i 2024
06:43 Asien: Blandet udvikling med fokus på kinesisk ejendomsmarked og amerikansk valg
06:26 Nordea får grønt lys af ECB til aktietilbagekøbsprogram på op til 250 mio. euro
06:24 Overraskende japansk eksportfald i september