AKTIER: Behersket stigning i C20 - DS Norden, Mærsk og Carlsberg fører an

Udgivet den 17-08-2010  |  kl. 11:36  |  

Det danske C20 indeks stiger i dag lidt mindre end mange andre europæiske markeder.

C20 stiger 0,30 pct. til 412,55. Det skyldes bl.a. at Novo Nordisk trækker ned.

A.P. Møller Mærsk stiger til gengæld 2,2 pct. op til deres regnskab onsdag morgen.

Carlsberg kunne til morgen hæve forventningerne til indtjeningen i indeværende år efter et 2. kvartal, hvor indtjeningen var højere end forventet i markedet. Omsætningen på DKK 18 mia. var som ventet, men driftsresultatet på DKK 4,2 mia. overgik markedets forventninger med mere end 10%.

Ledelsen venter nu et driftsresultat på omkring DKK 10 mia. (mod tidligere i niveauet DKK 9,4 mia.), mens nettoresultatet ventes at vokse med 40% (før mindst 20%).

Carlsberg stiger i dag 2,16 pct. til kurs 510,5.

Rederiet Norden opjusterer tirsdag morgen også sine forventninger til resten af året.

Rederiets driftsresultat (EBITDA) steg i 2. kvartal 246 pct.til USD 100 mio. Heri indgår kompensation på USD 41 mio. for ophævelse af certeparti. Driftsindtjeningen i hele 1. halvår blev USD 179 mio. mod USD 44 mio. i 1. halvår 2009.

Det primære driftsresultat (EBIT) steg 91 pct.til USD 86 mio. Nettoresultatet blev USD 83 mio. efter dagsværdireguleringer af visse sikringsinstrumenter på USD 2 mio. (USD 12 mio.).

Norden hæver nu sine forventningerne til et EBITDA på USD 240-270 mio. (mod før 200-250 mio.) og et EBIT på USD 225-255 mio. (mod før 185-235 mio.).

DS Norden stiger 3,5 pct. til kurs 231,5.

Tryg falder til gengæld 2,4 pct. efter dagens regnskab. Tryg er i dag kommet med halvårsregnskab, der var dårligere end ventet.

Der kom heller ikke nogen opjustering, som flere havde ventet.

Resultat før skat og ophørte aktiviteter og efter skat for 1. halvår 2010 blev henholdsvis 60 mio. DKK og 26 mio. DKK og var kraftigt påvirket af vinterskader i 1. kvartal 2010.

Her var der ifølge RB-Børsen ventet 436 mio. og 304 mio. kroner.

Tryg regner fortsat med et resultat før skat i niveauet 0,6-1,0 mia. kr. for året.

I eftermiddag vil der være fokus på regnskab fra Sydbank.

I USA kommer der i eftermiddag vigtige regnskaber fra detailgiganterne Abercrombie, Home Depot og Wal-Mart.

Fra USA kommer der desuden producentpriser, påbegyndt boligbyggeri og industriproduktion.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

18:10 NNIT giver forventninger til 2025 og justerer målsætninger på længere sigt
17:59 Europa/lukning: Mærsk var med helt fremme i vigtigt indeks - det tyske marked satte rekord
17:24 Solar fået sænket kursmål hos Carnegie
17:07 Tirsdagens obligationer: Renten gik højere - Powell har ikke travlt med at sænke renten
17:05 Tirsdagens aktier: Mærsk var på vinderholdet mens Novo var en klods om benet
16:23 Jerome Powell i tale til Kongressen: Vi har ikke travlt med at sænke renterne
15:42 USA/åbning: Lavere forud for nyt fra Powell - Coca-Cola løftes af stærkt regnskab
15:36 Danske Bank får et enkelt påbud efter at have haft tilsynet på besøg
15:07 Tui har svært ved at sælge sommerrejser - det sender aktien sydover
14:42 Dupont-aktie sendes op efter bedre indtjening
14:26 Danske Bank ændrer renten på udvalgte lån efter rentefald
14:14 USA/tendens: Udsigt til rød åbning med fokus på Powell - Coca-Cola stiger på regnskab
13:38 Shopify falder trods regnskab med højere vækst end ventet
13:07 Coca-Cola tjener flere penge og ser aktien stige
12:46 Europa/aktier: Markedet holder skindet på næsen trods ny toldtrussel
12:25 Sydbank om Mærsks kursstigning: Investorer øjner muligt nedbrud af våbenhvile
12:14 Nordnet ramt af sikkerhedslæk - aktien falder
12:01 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod nyt fra Powell
11:39 Guldprisen skyder i vejret: Handlere søger ly for Trumps tolduvejr
11:37 Aktier/middag: Mærsk holder markedet i status quo trods fald i Novo og Demant