AKTIER: C20 bryder modstand i positivt marked - stor interesse for Novo

Udgivet den 26-03-2009  |  kl. 12:02  |  

En positiv stemning har indfundet sig på det danske aktiemarked torsdag formiddag, og det har sendt C20-indekset over modstandsområdet i 230-233.

 

Kort før middag lå det toneangivende indeks 1,7 pct. højere i 234,03. Nu bliver det spændende at følge, om indekset kan holde sig på dette niveau.

 

Det amerikanske futures-marked ligger over en pct. højere og indikerer dermed en højere åbning i eftermiddag. S&P futures indikerer en åbning omkring 820 mod gårsdagens lukning i 813.

 

Vestas stiger 2,4 pct. til 246,75 kr. Selskabet har de senere år brugt mange kræfter og store millionbeløb på at slå sit navn fast som "No. 1 in Modern Energy" i USA, og det har givet bonus.

 

Vestas-direktør Peter C. Brun fortæller, at vindmøllegiganten netop er blevet indbudt til deltage i arbejdet med at omsætte en ny amerikansk støttepakke for grøn energi til lov, skriver Jyllands-Posten.

 

- Vestas sidder med ved bordet i drøftelserne om den konkrete udformning af lovgrundlaget, siger Peter C. Brun.

 

Novo Nordisk stiger 2,4 pct. til kurs 275, efter at den schweiziske bank UBS har hævet sin anbefaling på aktien til Køb fra Neutral. Samtidig justeres kursmålet på aktien til 320 kr. fra 330 kr. Men aktien er samtidig præget af spekulation.

 

- Noget tyder på, at markedet er begyndt at spekulere i den vigtige afgørelse fra de amerikanske myndigheder på torsdag i næste uge, hvor de tager stilling til, om de vil godkende Novos nye insulinpræparat Victoza, skriver Nordea i en kommentar.

 

NKT Cables har i dag underskrevet en betinget aftale med en kinesisk partner om salg og produktion af højspændingskabler i Kina. Aftalen indebærer, at parterne i løbet af de kommende måneder vil etablere et joint venture selskab, der ejes 51 pct. af NKT Cables og 49 pct. af den kinesiske partner. NKT stiger 4 pct. til 106,50 kr.

 

I USA offentliggøres der endeligt BNP for 4. kvartal og de ugentlige ledighedstal i eftermiddag.

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:49 Europa/aktier: Stigninger på britisk valgdag, men mest til tyske Continental
17:31 Fransk højreparti er langt fra flertal i meningsmålinger
17:15 Nvidia ses sælge for gigantisk milliardbeløb i Kina i år trods amerikanske restriktioner
17:05 Torsdagens aktier: Zealand igen i rekord i plusmarked med usikkerhed under overfladen
17:01 Torsdagens obligationer: Renten stod tæt på stille på fridag i USA og før jobrapport
16:32 Erhvervsorganisation frygter fiasko i historisk udbud for havvindmøller
16:02 Mærsk kan atter se fragtraterne stige: Vigtigt rateindeks er næsten firedoblet på et år
16:01 Noble/Sadif Investment: Hæver til "stærkt køb" fra "hold"
15:24 Norwegians børsværdi skrumper mere end 1,3 mia. kr. efter nedjustering
15:08 ECB's cheføkonom lufter bekymringer over høj inflation skabt inden for EU
14:59 Power tjener millioner igen - men omsætningen er faldet
14:22 USA/tendens: Lukket på grund af uafhængighedsdag - futures i overvejende plus
14:08 EU går videre med midlertidig told på kinesiske elbiler
14:07 Tørlastindeks falder for anden dag i træk
13:59 Frankrig indsætter 30.000 betjente i forbindelse med parlamentsvalg
13:54 Valuta: Mindre styrkelse af pund på valgdagen mens dollar svækkes
13:54 Dansk Vestas- og Siemens Gamesa-kunde afviser ikke køb af kinesiske vindmøller
13:31 Novo ser flere begrænsninger i studie der kæder supersællerter sammen med sjælden øjenlidelse
13:12 Europa/aktier: Fremgang på britisk valgdag - især til tyske Continental
12:45 Novo ser flere begrænsninger i studie der kæder supersællerter sammen med sjælden øjenlidelse