AKTIER: Ejendomsaktier og Danisco sendte markedet op

Udgivet den 16-12-2005  |  kl. 17:02  |  

Det danske aktiemarked endte højere fredag, om end markedet haltede lidt efter udlandet, som oplevede ganske flotte stigninger. Herhjemme var der fokus på ejendomsaktierne og Danisco.

Ved lukningen lå det toneangivende OMXC20-indeks 0,45 point (0,1 pct.) højere i 378,93.

Ejendomsaktierne fik et nyt skub opad, anført af Keops, efter nyheden om, at islandske Baugur køber Atlas Ejendomme. Prisen vurderes at blive 2,8 mia. kr., og den endelige underskrift ventes at være på plads i løbet af få dage, skriver Børsen.

Købet af Danmarks største privatejede ejendomsselskab kan blive startskuddet til en ny nordisk ejendomsgigant. Der er således planer om at fusionere Atlas med de to børsnoterede danske ejendomsselskaber Keops og Nordicom, erfarer Børsen. Baugur ejer i forvejen 30 pct. af Keops og 11 pct. af Nordicom.

Keops er på den baggrund steget 9,2 pct. til kurs 26, mens Nordicom er steget 9,0 pct. til 825 kr. Det har også haft en afsmittede effekt på de andre ejendomsaktier - således er Jeudan og TK Development steget hhv. 3,6 og 4,2 pct.

Også Danisco var præget af opkøbssnakken. Berlingske Business skriver, at interessen for en overtagelse af Danisco er usvækket til trods for torsdagens lidt skuffende halvårsregnskab. Ikke mindst de kapitalstærke og opkøbsivrige kapitalfonde nævnes flittigt som oplagte købere af Danisco. Men også en række af Daniscos internationale konkurrenter, for eksempel britiske Kerry/Quest eller tyske Degussa, er i spil. Degussa stiger pænt fredag på nyheden om, at RAG er tæt på at købe E.On's aktiepost på 43 pct. i Degussa. Danisco sluttede 2,5 pct. højere i 466,50 kr.

B&O var eftertragtet efter en ny analyse fra Alfred Berg, der angiver et kursmål på 700 kr. Aktien steg 1,1 pct. til 630 kr.

TrygVesta steg 2,8 pct. til 299 kr. forud for, at aktien mandag optages i OMXC20-indekset.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

18:04 USA/middag: Teknologikæmper fører an i aktiecomeback
17:55 Europa/lukning: Bil- og luksusaktier under pres i rød handel
17:17 Japansk bejler til US Steel vil trække USA i retten efter opkøbsblokering
17:10 Fredagens obligationer: Renten kravlede op efter tyske og amerikanske nøgletal
17:10 Fredagens aktier: Ørsted atter i hopla minimerede fald i C25-indekset
16:27 Carlsberg og Unibrew presses af forslag om skiltning med kræftrisiko på alkohol i USA
15:49 USA/åbning: US Steel får klø efter blokeret salg i ellers grøn åbning
15:22 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:59 Rivian belønnes for produktion over forventning i fjerde kvartal
14:57 USA/tendens: US Steel står til kurssmæk efter blokeret salg i ellers ventet grøn åbning
14:51 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:50 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:49 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:22 Finsk domstol afviser at frigive tankskib i sag om kabelbrud
14:11 Tørlastindeks stiger for femte dag i træk
13:35 Globale fødevarepriser faldt en smule i 2024
13:11 Europa/aktier: Bilaktier i bunden af lettere negativt marked efter tilskudsændringer i USA
12:55 Fransk brillegigant køber AI-selskab med fokus på lyd
12:04 Teslas leverancer fra Shanghai falder for første gang nogensinde
11:59 Obligationer/middag: Renten kravler en smule op på ellers rolig fredag