AKTIER: Første plus i det nye år

Udgivet den 08-01-2008  |  kl. 17:09  |  

Efter flere dage med fald, bød det danske aktiemarked i dag på flotte stigninger til bla. Mærsk og D/S Norden.

Det toneangivende OMXC20-indeks endte dagen i dag med en stigning på 1,32 pct. til indeks 444,27. Det er første gang i 2008 at det danske OMXC20-indeks er endt dagen højere.

Der har i dag været stor fokus på A.P. Møller Mærsk, som i dag annoncerede den ventede plan for at få selskabet tilbage på sporet. Globalt vil Mærsk reducere medarbejderantallet i selskabets containerdel, Maersk Line, med mellem 2000 og 3000 personer, fremgik det af meddelelsen. Mærsk B aktien steg i dag med 1,41 pct. til kurs 50.300.

Bang & Olufsen vil i morgen komme i fokus grundet offentliggørelsen af regnskabet for 3. kvartal. Konsensus i markedet er et resultat før skat for 1. halvår på 232 mio. kr. ud af en omsætning på 2197 mio. kr.

Ved aflæggelse af 1. kvartalsregnskabet valgte Bang & Olufsen af fastholde forventningernetil en omsætningsvækst på 8 procent og et resultat før skat på 540-570 mio. kr. i regnskabsåret 2007/08.

Bang & Olufsen steg i dag med 1,69 pct. til kurs 452.

Markedet er stadig plaget af en frygt for det værste. Det viste sig i går på det amerikanske marked, hvor E*Trade-aktien faldt hele 12 pct. efter at en analytiker fra Citigroup udtalte at E*Trade har mistet 15 pct. af deres kunder.

Dette var grundlæggende gamle nyheder og Lehmann og andre store investeringsbanker udtalte senere at kundeflugten ikke har været så stor, men alligevel styrtdykkede E*Trade aktien. Det skal nævnes at analytikeren fra Citigroup var den samme som tilbage i november udtalte, at E*Trade var på renden til at gå bankerådt.

D/S Norden endte dagen med en stigning på 4 pct. til 539 kr. Selskabet afholdt i dag kapitalmarkedsdag for første gang.

Baltic Dry Index (BDI), som dækker 22 vigtige tørlastruter, er i dag blevet opgjort til 8.730 - et fald på 2 point i forhold til mandagens opgørelse.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:24 Solar fået sænket kursmål hos Carnegie
17:07 Tirsdagens obligationer: Renten gik højere - Powell har ikke travlt med at sænke renten
17:05 Tirsdagens aktier: Mærsk var på vinderholdet mens Novo var en klods om benet
16:23 Jerome Powell i tale til Kongressen: Vi har ikke travlt med at sænke renterne
15:42 USA/åbning: Lavere forud for nyt fra Powell - Coca-Cola løftes af stærkt regnskab
15:36 Danske Bank får et enkelt påbud efter at have haft tilsynet på besøg
15:07 Tui har svært ved at sælge sommerrejser - det sender aktien sydover
14:42 Dupont-aktie sendes op efter bedre indtjening
14:26 Danske Bank ændrer renten på udvalgte lån efter rentefald
14:14 USA/tendens: Udsigt til rød åbning med fokus på Powell - Coca-Cola stiger på regnskab
13:38 Shopify falder trods regnskab med højere vækst end ventet
13:07 Coca-Cola tjener flere penge og ser aktien stige
12:46 Europa/aktier: Markedet holder skindet på næsen trods ny toldtrussel
12:25 Sydbank om Mærsks kursstigning: Investorer øjner muligt nedbrud af våbenhvile
12:14 Nordnet ramt af sikkerhedslæk - aktien falder
12:01 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod nyt fra Powell
11:39 Guldprisen skyder i vejret: Handlere søger ly for Trumps tolduvejr
11:37 Aktier/middag: Mærsk holder markedet i status quo trods fald i Novo og Demant
11:24 Investeringsplatform i voldsom stigning i værdi og kundetilvækst
11:21 Demant sænkes hos amerikansk børshus: Stigende konkurrence og svag start på 2025 bag negativ anbefaling