AKTIER: Fart på FLSmidth - Vestas og Novo trak OMXC20 i minus

Udgivet den 21-03-2011  |  kl. 17:03  |  

Det danske aktiemarked fik en god start på ugen i forbindelse med stigninger på det amerikanske futures- og aktiemarked.

Det toneangivende OMXC20-indeks lukkede 0,3 pct. lavere i 460,52.

FLSmidth og Carlsberg steg hhv. 4 pct. og 2,5 pct. Derimod faldt Vestas næsten 4 pct. Novo faldt en procent, hvilket trak indekset i minus.

- Det japanske aktiemarked er lukket i dag pga. helligdag, men de øvrige asiatiske aktiemarkeder er oppe her til morgen. Der er tilsyneladende kommet lidt mere styr på situationen omkring afkølingen af de kritiske japanske atomkraftreaktorer, eller i hvert fald ser situationen ikke ud til at være blevet forværret over weekend. I Libyen har de vestlige styrker igen her til morgen angrebet strategiske mål med blandt andet Tomahawk-missiler, skriver Nordea.

Ved det danske markeds lukketid var S&P 500 steget til 1.298.

Vestas faldt 3,8 pct. i dag til kurs 200,1.

Vestas er sammen med medlemmer af bestyrelse og direktion sagsøgt i et massesøgsmål (class action) anlagt af en aktionær ved de føderale domstole i Colorado, USA. Sagen vedrører bl.a. ændringen af regnskabspraksis.

Vestas har gennemgået klagen med sine juridiske og øvrige rådgivere, og selskabet er af den opfattelse, at der ikke er belæg for søgsmålet. Selskabet og de enkelte sagsøgte vil påstå frifindelse.

Dagens fald i Vestas kan formentlig også ses i relation til en mere stabil situation i Japan.

Over de seneste fire uger har Danske Bank-aktien klaret sig ca. 10 pct. bedre end både Nordea og Sydbank - og 17 pct. bedre end eksempelvis Deutsche Bank. Det får Aktieugebrevet til at stille spørgsmål ved, om aktien holdes kunstigt oppe.

Det skriver Ritzau Finans.

- Vi kan ikke udelukke, at en del af forklaringen er noget, der godt kunne ligne støtteopkøb i Danske Bank-aktien, skriver ugebrevet.

Langt de største nettokøbere i Danske Bank-aktien den seneste måned er Danske Bank selv (med 241 mio. kr.) og Morgan Stanley (med 288 mio. kr. ), som også er co lead manager i emissionskonsortiet.

Danske Bank faldt 2,2 pct. til kurs 117.

Usikkerheden og udsvingene er eksploderet på ny, og med ISS' udskudte meganotering vakler udsigten til et nyt børsboom i Danmark. Frygten for at komme til at ligne den udskældte gennotering af TDC fik ejerne bag ISS til at trække i nødbremsen. Det skriver dagbladet Børsen mandag.

Ifølge Børsens oplysninger har Falck planer om en børsnotering i maj, men nu vendes planerne en ekstra gang. TUIs planer om børsnotere rederiet Hapaq-Lloyd er også i farezonen.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:32 USA/lukning: Vendte tungt fald til mindre plus - Nvidia og Apple under pres
06:30 Kalender med link - tirsdag den 14. januar
17:50 Europa/lukning: Norsk tankrederi tog fronten og sejlede mod strømmen i rødt Europa
17:04 Mandagens aktier: Pandora og medicinalselskaber ramt af rentepres i rød start på ugen
17:01 Mandagens obligationer: Renten fortsatte op efter stærk jobrapport og før inflationstal
15:42 USA/åbning: Amerikanske aktier dykker efter højere renter og længere udsigt til lempelser
14:50 Shipping: Baltic Dry-indekset stiger 4,3 pct.
14:42 USA/tendens: Rød start lurer efter at renter stiger og udsigten til lempelser skubbes væk
14:15 Djurslands Bank får højere overskud i 2024 end ventet
13:23 Ørsted får nyt laveste kursmål af amerikansk finanshus
13:21 Novo står fortsat fint i konkurrencen på fedmemarkedet - storbank gentager "køb"
12:56 Pandora falder mest i fem måneder fra højeste niveau nogensinde
12:50 Johnson & Johnson i stor milliardhandel: Køber Intra-Cellular for over 100 mia. kr.
12:33 Europa/aktier: Norsk tankrederi tager fronten og bryder rød tendens i Europa
12:19 Netcompany indgår milliardaftale med pensionsfællesskabet Forca
12:16 Ny lovgivning baner vejen for udvikling af havvindenergi i Brasilien
11:52 Obligationer/middag: Renten fortsætter op efter stærk jobrapport og før inflationstal
11:44 GN-aktien fortsætter nedturen: I laveste niveau siden november 2023
11:37 Aktier/middag: Udsigt til høje renter giver rød start på ugen med Pandora i bunden
11:10 Norwegian dykker på børsen efter nedjustering: Svækket norsk krone rammer driften