AKTIER: Flad til lavere åbning i vente - Vestas og FLS stadig i fokus
De danske aktier ser ud til at åbne fladt til lidt lavere i dag.
DAX i Tyskland ligger til at åbne 0,17 pct. lavere og CAC i Paris 0,08 pct. lavere.
Efter en travl uge med regnskaber i Danmark er der mulighed for en pause idag, hvor der ikke er det store på tapetet.
Danske regnskaber fortsætter dog 2 uger endnu - bl.a. mangler NKT, Topdanmark og Jyske Bank.
Fokus vil i dag være på Vestas der rettede sig en spids i går og FLSmidth, der faldt 5 pct. i går på sit regnskab.
Goldman har i dag løftet kursmålet på FLS fra 613 til 620 kroner og fastholder Køb.
Novozymes får i dag hævet sit kursmål til DKK 700 fra DKK 585 af finanshuset JPMorgan, som fastholder anbefalingen om Hold.
Der var atter dystre meldinger til den amerikanske økonomi i torsdagens handelssession i USA, og det medførte bred nedgang i de toneangivende indeks.
Dow Jones lukkede 1,39 pct. lavere i 10.271 mens Nasdaq endte 1,66 pct. lavere i 2.178 og S&P500 satte sig 1,69 pct. lavere i 1.075.
De asiatiske børser dykker fredag oven på en grim dag i USA, hvor der blev offentliggjort svage nøgletal for den amerikanske økonomi.
Det toneangivende japanske Nikkei 225 indeks falder med 1,74 pct., mens det brede Topix indeks falder med 1,57 pct.
I Hong Kong falder Hang Seng indekset med 0,70 pct.