AKTIER: GN Store Nord skaber god stemning

Udgivet den 24-07-2006  |  kl. 11:46  |  

Det danske aktiemarked har haft en positiv start på ugen, og det skyldes primært, at salget af GN Store Nords høreapparatdivisionen ser ud til at rykke nærmere.

Kort før middag lå det toneangivende OMXC20-indeks 0,54 pct. højere i 366,42.

Den schweiziske producent af høreapparater Phonak overvejer at byde på danske GN Resound, som GN Store Nord har planer om at sælge. Det er den schweiziske avis Finanz & Wirtschaft, der skriver, at Phonak har taget lommeregneren frem og er begyndt at regne på en overtagelse, skriver Berlingske Business.

- Jeg kan kun bekræfte, hvad vores administrerende direktør Valentin Chapero allerede har sagt. Vi undersøger sagen meget alvorligt, siger Phonaks bestyrelsesformand til Finanz & Wirtschaft ifølge Bloomberg.

Flere markedsdeltagere har spekuleret i William Demant som en sandsynlig køber. Der kan derfor være lagt op til en budkrig. GN-aktien har brudt den vigtige modstand i 82,5 og handles 3,7 pct. højere i kurs 83,5.

Jyske Bank er ligeledes blandt de stigende aktier i dag. Aktien stiger 2,2 pct. til kurs 322 forud for tirsdagens halvårsregnskab, hvor der er lagt op til en opjustering af resultatforventningerne.

Biotekvirksomheden Pharmexa intensiverer nu jagten på en samarbejdspartner, der skal være med til at markedsføre kræftvaccinen GV1001 -Pharmexas helt store guldhåb, som blev købt via den norske virksomhed Gemvax sidste år, skriver dagbladet Børsen.

- Enten kan vi vælge at udlicensiere rettighederne til produktet til en stor medicinalkoncern, som så står for det hele fra nu af, eller vi kan udlicensiere rettighederne til dele af verden og for eksempel selv stå for Europa. Hvis man vil være rigtig rig, så skal man selv sælge sine lægemidler, men nu må vi se, siger adm. direktør Jakob Schmidt. Pharmexa-aktien har taget godt imod nyheden og handles kort før middag 5,5 pct. højere i kurs 22,9.

Alt imens A.P. Møller-koncernen har søsat en økonomisk offensiv uden sidestykke i dansk erhvervsliv, må topchef Jess Søderberg og den øvrige ledelse konstatere, at man taber terræn på den vigtige containerforretning i forhold til konkurrenterne. Det skriver Berlingske Business.

Mens rederier som Huyndai, Cosco og Orient Overseas har leveret stigende aktiekurser til aktionærerne i år, så er Mærsks markedsværdi faldet med 50 mia. kr. i år, viser en opgørelse fra Danske Equities. Det er primært tilbagegangen i containerforretningen Maersk Line har A.P. Møller - Mærsk, der har kostet milliarder på markedsværdien. Mærsk-aktien handles helt uforandret.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:32 USA/T-bond: Rentefald i den korte ende efter blandet pose nøgletal
06:32 USA/lukning: Tesla sendt ned før vigtig teknologidag i lyserødt marked
06:30 Kalender med link - fredag den 11. oktober
17:56 Europa/lukning: Saab ramt af amerikansk forespørgsel - GSK gik til vejrs
17:11 Feds Goolsbee affejer inflationsskuffelse: Trenden viser fornuftig udvikling
17:09 Torsdagens obligationer: Renterne endte næsten uændrede efter amerikanske inflationstal
17:07 Torsdagens aktier: DSV og de grønne aktier hang i bremsen
16:52 Novos køb af Catalent vækker bekymring: Amerikansk senator vil have handelen kulegravet
16:38 Vestas og Fortum begraver stridsøksen: Indgår forlig i sag om russisk projekt
15:37 USA/åbning: Sur åbning med Tesla i fokus inden Robotaxi-arrangement
15:03 Danske Bank: Stigende transportpriser bag inflation til den høje side i USA
14:57 Unibrews kursmål hæves til 440 kr. fra 410 kr. hos Jefferies
14:42 Overraskende høj amerikansk inflation får afmålt reaktion
14:37 Inflationen i USA når laveste niveau siden februar 2021 - men kerneinflationen tager til
14:32 En del flere nytilmeldte ledige amerikanere end ventet i sidste uge
14:17 Tesla vil præsentere selvkørende bil på Robotaxi Day
14:01 USA/tendens: Tesla i fokus op til Robotaxi-arrangement - Futures falder
13:43 Nordea og Danske Bank får snittet kursmålene til hos amerikansk børshus
12:56 Medier: Selskab bag Louis Vuitton vil købe fransk fodboldklub
12:53 Mindre banker opjusterer - turen er nu kommet til DAB