Novos køb af Catalent vækker bekymring: Amerikansk senator vil have handelen kulegravet

Udgivet den 10-10-2024  |  kl. 16:52  |  
Arkiv: Foto

Novo Holdings' milliardkøb af kontraktproducenten Catalent bør kulegraves af de amerikanske konkurrencemyndigheder, da den kan give Novo Nordisk en ulovlig fordel på markedet for vægttabsprodukter.

Det mener den demokratiske amerikanske senator Elizabeth Warren ifølge Reuters.

Novo Nordisks ejerselskab, Novo Holdings, indgik i februar i år aftale om køb af kontraktproducenten Catalent for 16,5 mia. dollar, eller knap 113 mia. kr.. Som led i aftalen vil Novo Nordisk købe tre af Catalents fyldefabrikker af Novo Holdings for 11 mia. dollar.

Milliardhandlen skal øge mulighederne for, at Novos produktion kan følge med den glubske efterspørgsel på vægttabsmidlet Wegovy. Forud for opkøbet har Catalent været underleverandør for Novo, ligesom at kontraktproducenten har været det for ærkerivalen Eli Lilly.

En overtagelse af Catalent og fabrikkerne vil ifølge Elizabeth Warren give Novo ulovlig indsigt i konkurrenternes forretning.

- Jeg er bekymret for, at Novo Nordisks fusion med Catalent vil give Novo Nordisk hidtil uset indblik og kontrol over selskabets konkurrents produktionskapacitet, omkostninger og forretningspraksisser samt evnen til at prioritere egne produkter og blokere konkurrentens brug af Catalent til produktion af GLP-1-midler, skriver senatoren i et brev til de amerikanske handelsmyndigheder, Federal Trace Commission.

Både Novos og Lillys vægttabsprodukter er baseret på virkemidlet GLP-1.

Det danske opkøb af Catalent huer heller ikke Lillys administrerende direktør, David Ricks, der ligeledes har kritiseret handlen. I august fortalte han ifølge Reuters investorer i selskabet, at han er bekymret over "mærkværdigheden i, at ens hovedkonkurrent også er ens kontraktproducent".

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

15:03 Høreapparater: Håndkøbsmarked i USA bygges stadig op - Apple-interesse kan trække op
14:43 Brøndby IF ansætter Benjamin Schmedes som fodbolddirektør
14:18 USA/tendens: Presset start i sigte - Boing sendes ned på sydkoreansk flystyrt
13:49 Gubra indgår ny aftale til potentielt mere end 50 mio. dollar
13:41 Sydkorea går samtlige Boeing B737-800-fly igennem efter dødeligt uheld
13:27 Vestas modtager tre ordrer på samlet 276 MW
12:53 Europa/aktier: Lunken bølge slutter 2024 - tysk konglomerat stiger dog markant
12:08 Vestas sælger vindportefølje på 277 megawatt i Italien
12:00 Obligationer/middag: Små og snævre udsving i renten på årets sidste handelsdag
11:49 Euro styrkes mod dollar efter stigning i den spanske inflation
11:38 Aktier/middag: Fokus på renter hiver banker op - markedet ramt af lidt gevinsthjemtagning
11:19 Greenmobility rejser 15 mio. kr. efter privat udbudsrunde
11:08 Boeing falder i formarkedet efter flyulykke i Sydkorea
11:05 Lavere renter presser bankerne - men der er også lyspunkter i 2025
10:32 Realkredit Danmark med godt nyt til boligejere: Ser nu større prisstigning i 2025
09:49 Basiseffekter måske bag høj spansk inflation i december - kan spise sig selv igen i januar
09:47 ECB-medlem: Handelskrig kan få Kina til at dumpe lave priser på Europa
09:19 Aktier/åbning: Vestas i grønt på negativ sidste handelsdag i 2024 - Novo trækker ned
09:18 Spansk inflation var højere end ventet i december
08:52 Obligationer/åbning: Renterne fortsætter op på årets sidste børsdag