AKTIER: Højere åbning i vente efter plusser i udlandet
Det danske marked ventes at åbne lidt højere.
I USA steg både Dow Jones og Nasdaq med 0,3 pct., og Japans Nikkei-225 indeks fulgte trop med en stigning på 0,6 pct.
Olieprisen er faldet en smule her til morgen og handles i øjeblikket i 62,59 dollar for en tønde WTI-olie.
Fire danske selskaber kommer med regnskab i dag. Mest interesse er der om Parken Sport & Entertainment, selskabet bag FC København. Årsregnskabet kommer måske med svar på, hvor meget deltagelsen i Champions League er værd for selskabet.
Selskabet bag fodboldklubben AGF, Århus Elite, er også aktuel med sit årsregnskab. Derudover er Live Networks Holding klar med halvårsregnskab, og SIS international kommer med årsregnskab.
Kl. 11 kommer der forbrugertillidstal for Eurozonen i september.
Eftermiddagen byder kl. 14.30 på amerikanske nøgletal for personlig indkomst i august, privatforbrug i august, kerne privatforbrugsdeflator for august, tillidsindikator fra Univ. Of Michigan.
Kl. 16 er der PMI-tal fra Chicago og det stemmeberettigede Fed-medlem Poole taler om "data dependence".