USA/T-bond: Renter tikkede let op inden fredagens vigtige jobrapport

Udgivet den 07-02-2025  |  kl. 06:32  |  

Efter et større rentefald onsdag, da investorerne blandt andet søgte sikker havn efter den amerikanske præsident Donald Trumps udsagn om at tage Gaza fra palæstinenserne, blev markedsrenterne handlet lidt tilbage torsdag.

Der var derfor en let stigning i de effektive renter, selv om torsdagens nøgletal var til den svage side med flere nytilmeldte ledige end ventet.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation steg med 2 basispoint til 4,44 pct., hvilket også er niveauet fredag morgen på markedet i Tokyo.

Det er et enkelt point over rentens niveau, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede torsdag.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligation så samtidig sin rente tikke opad med 3 basispunkter til 4,21 pct.

Fredag morgen forrentes den toårige T-bond med 4,22 pct. i Tokyo.

- Markederne er ved at stabilisere sig, siger Robert Tipp, chefstrateg hos PGIM Fixed Income, til Reuters.

- Ligesom ved Trumps sejr i 2016 er der stor bekymring omkring udstedelser og den enorme toldtone, og folk tror, det vil være inflationsdrivende. Markedet kæmper med denne frygt... og i stedet for at have en Federal Reserve i ryggen, har man en Federal Reserve, der virkelig er i en vent-og-se-tilstand.

Donald Trumps politik, med told på import, deportation af illegale indvandrere, som indgår i den amerikanske arbejdsstyrke, og skattelettelser, betragtes generelt som inflationær, hvilket drev markedsrenterne, især den tiårige rente, op i slutningen af 2024.

FOKUS PÅ JOBRAPPORTEN FREDAG

Fra økonomien var torsdagens nyhed, at der i sidste uge var flere nytilmeldte ledige i USA end ventet. Den måling kom i kølvandet af en bedre end ventet privat jobskabelse ifølge onsdagens ADP-rapport, men inden den afgørende jobrapport fra det amerikanske arbejdsministerium fredag.

Fredagens måling ventes at vise en fortsat lav ledighed i uændrede 4,1 pct. i januar, men en aftagende lønvækst fra 3,9 til 3,8 pct. på årsbasis, ligesom det også ventes, at jobskabelsen uden for landbruget vil falde til 173.000 fra 256.000 i december.

Et solidt arbejdsmarked i kombination med en fortsat forhøjet inflation i USA er forhindringerne for yderligere rentesænkninger fra Federal Reserves side, og man skal da også helt hen til slutningen af juli, inden markedet til fulde indregner den første lempelse af knap to i 2025.

- Så længe fredagens jobrapport viser, at økonomien tilføjede 170.000-200.000 job gennem måneden, vil markedet i det store hele absorbere det tal med begrænset volatilitet, kommenterer Gaurav Mallik, investeringschef hos Pallas Capital Advisors, til Bloomberg News.

- Hvis vi ser et meget stærkere tal end det, kan det fjerne udsigterne for en rentesænkning i år, og hvis tallet er meget lavere, kan det øge bekymringerne for et svagere arbejdsmarked.

Centralbanken selv har også senest indikeret to nedsættelser i år til 3,875 pct.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

18:10 NNIT giver forventninger til 2025 og justerer målsætninger på længere sigt
17:59 Europa/lukning: Mærsk var med helt fremme i vigtigt indeks - det tyske marked satte rekord
17:24 Solar fået sænket kursmål hos Carnegie
17:07 Tirsdagens obligationer: Renten gik højere - Powell har ikke travlt med at sænke renten
17:05 Tirsdagens aktier: Mærsk var på vinderholdet mens Novo var en klods om benet
16:23 Jerome Powell i tale til Kongressen: Vi har ikke travlt med at sænke renterne
15:42 USA/åbning: Lavere forud for nyt fra Powell - Coca-Cola løftes af stærkt regnskab
15:36 Danske Bank får et enkelt påbud efter at have haft tilsynet på besøg
15:07 Tui har svært ved at sælge sommerrejser - det sender aktien sydover
14:42 Dupont-aktie sendes op efter bedre indtjening
14:26 Danske Bank ændrer renten på udvalgte lån efter rentefald
14:14 USA/tendens: Udsigt til rød åbning med fokus på Powell - Coca-Cola stiger på regnskab
13:38 Shopify falder trods regnskab med højere vækst end ventet
13:07 Coca-Cola tjener flere penge og ser aktien stige
12:46 Europa/aktier: Markedet holder skindet på næsen trods ny toldtrussel
12:25 Sydbank om Mærsks kursstigning: Investorer øjner muligt nedbrud af våbenhvile
12:14 Nordnet ramt af sikkerhedslæk - aktien falder
12:01 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod nyt fra Powell
11:39 Guldprisen skyder i vejret: Handlere søger ly for Trumps tolduvejr
11:37 Aktier/middag: Mærsk holder markedet i status quo trods fald i Novo og Demant