AKTIER - Højere efter negativ start, fokus på Jyske, Lundbeck og Nordea

Udgivet den 31-07-2001  |  kl. 11:59  |  

Det danske KFX-indeks blev efter en negativ udvikling de første to timer handlet op i positivt område og ligger til middag i 309,86, hvilket er 0,56 point (0.2 pct.) højere. Handelsintervallet har ligget mellem 308,3 og 310,3. De fleste europæiske børser ligger med en svag negativ undertone. Omsætningen betegnes som beskeden.

Jyske Bank leverede et resultat, der lå i den pæne ende af forventningerne, idet banken i årets første halvår realiserede et resultat før skat på 641 mio. kr., hvilket var lidt over forventningerne. Samtidig annoncerede Jyske Bank, at de ville fortsætte den strukturerede nedskrivning af aktiekapitalen ved opkøb i markedet. Aktiekapitalen ventes nedsat med mellem 13,75 mio kr. til 27,5 mio. kr., hvilket modsvarer en udbyttebetaling på mellem 120 mio. kr. og 240. mio. kr.

- Opkøbsprogrammet er positivt for aktionærer, der ligger personligt i aktien samt selskaber med 3 års horisont, da udbyttet forhåbentligt bliver konverteret til kursstigninger. Samtidigt lægger opkøbet i markedet en god bund under aktiekursen, siger en aktiehandler til NetPosten.

Jyske Bank trækker KFX i positiv retning med en stegning på 6 kr. (3,5 pct.) til kurs 177.

Lundbeck fortsætter, hvor selskabet slap i går, med nye stigninger efter de meget flotte Celexa salgstal fra USA. Eli Lillys Prozaq er sandsynligvis hvor der tages markedsandele, samtidig med at Eli Lilly har opgivet at videreudvikle produktet. Lundbeck har deres anden generation af lykkepillerne i form af Cipralex klar.

- Derfor vil det være naturligt at udstede recepter for Celexa i stedet for Prozaq, da 2. generation er udviklet indenfor Lundbeckregi, siger en aktiehandler til NetPosten.

I fredags regnede Sydbank med at opjustere deres forventninger til selskabet og gentog deres købsanbefaling. Lundbeck handles til middag i kurs 278, hvilket er et plus på 8 kr. (3 pct.)

Nordea kom med meddelelse om køb af svenske Postgiro. Imidlertid har det ikke fået den store positive kurseffekt til trods for de umiddelbare synergier jf. Danske Bank / BG bank fusionen. Nordea har indkalt til møde kl. 12.00 for at fremlægge fusionsplanerne. Nordea handles til middag i kurs 47,20, hvilket er 10 øre op pr. aktie.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:20 Unibrew bør opjustere konservative forventninger spår Danske Bank
11:01 Nordea sætter gang i nyt aktietilbagekøbsprogram efter nye beregninger er på plads
11:00 Eurozonens inflation i september revideres ned til laveste siden april 2021
10:56 Unibrew bør opjustere konservative forventninger spår Danske Bank
10:31 Nordea-topchef er komfortabel med forventninger til 2025
09:49 Novos kursmål sænkes til 1000 kr. fra 1050 kr. hos svenske SHB
09:13 Aktier/åbning: Nordea blæses frem på regnskabdag - Novonesis i fald på analysenyt
09:03 Obligationer/åbning: Renten stiger marginalt frem mod rentemøde
08:48 ECB's rentenedsættelse er så godt som sikker - Jyske Bank har fokus på centralbankchef
08:29 Taiwansk chipgigant brager forbi forventningerne
08:14 Aktier/tendens: Nordea med gode investornyheder i rampelyset - fokus rettet mod rentemøde
07:54 Nestlé nedjusterer efter turbulent periode med svag vækst
07:48 Analytiker om Nordea: Positivt med opjustering og timing af aktietilbagekøb
07:31 Råvarer: Oliepriserne stiger fra det laveste niveau i to uger
07:26 Novonesis får salgsanbefaling fra Citi - vækstmålene er for høje
06:55 Obligationer/tendens: Udsigt til let stigende renter før ECB-møde
06:46 Nordea skruer op for egenkapitalforrentningen i 2024
06:43 Asien: Blandet udvikling med fokus på kinesisk ejendomsmarked og amerikansk valg
06:26 Nordea får grønt lys af ECB til aktietilbagekøbsprogram på op til 250 mio. euro
06:24 Overraskende japansk eksportfald i september